Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Seven Nation Army og Nicklas KorfitsenFoto: Burt Seeger

Nicklas K: Seven Nation Army vinder

SEVEN NATION ARMY S2 6559
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. september 2022 7:24

»Umiddelbart tror jeg ikke, at nogen tager en længde på Seven Nation Army, hvis jeg kører hvad jeg kan,« siger Nicklas Korfitsen inden Spar Nord Aalborg Store Pris.

Af Niels Jørgensen

Hvem vinder Spar Nord Aalborg Store Pris?

»Seven Nation Army«.

Den korte, indledende ordveksling med Nicklas Korfitsen vidner om den optimisme jockeyen har inden Seven Nation Army i aften møder staldens derbyvinder Get A Wish i Aalborg Store Pris med 125.000 kroner til vinderen.

Nicklas skønner at startsporsfordelingen mellem de to staldkammerater kan blive afgørende.

»Seven Nation Army (9. løb) har gået godt de seneste gange, og selv om det blev til et nul senest så var det på 1.10,3. Det kan man ikke være skuffet over,« siger Nicklas Korfitsen om hestens indsats bag Heart of Steel i Rex The Great-løb.

Nu har I indersporet. Hvad sker der fra start?

»Umiddelbart tror jeg at Seven Nation Army holder spids. Det bliver uden sko denne gang, hvilket er et lille plus. Senest gik hesten med sko, da vi ville spare hovene til dette løb.«

Respekten for Get A Wish er selvsagt stor i kølvandet på den overlegne derbysejr.

»Get A Wish (9. løb) har alt været perfekt med efter derbyet. Den var frisk igen efter få dage og har siden trænet som den skal. Det er klart, at hvis ikke Seven Nation Army havde haft spor indvendigt for Get A Wish, så havde jeg troet, at det ville blive svært at slå den, men nu har jeg en anelse mere feeling for Seven. Get A Wish er også hurtig, men umiddelbart tror jeg ikke, at nogen tager en længde på Seven Nation Army, hvis jeg kører hvad jeg kan,« siger Nicklas.

Vil det som Aalborg-dreng være noget særligt for dig at vinde Aalborg Store Pris?

»Ja, bestemt. Løbet er noget man har fulgt hvert år, og har drømt om at komme til at køre i en dag, så selvfølgelig vil det være stort at vinde det.«

Starter 14 heste

Foruden duoen i hovedløbet starter Bo Westergaard-stalden yderligere 12 heste. Her følger chancevurderinger om hele dusinet.

»Ivo Baldwin (1. løb) har god form. Hesten havde vundet de seneste to starter uden uheld. Forrige gang blev det til galop på et tidspunkt hvor hesten havde overtaget i sidste sving, og senest sad den fast med en masse kræfter sparet.«

Så hesten har sparet op til en sejr?

»Det håber vi på. Hesten er hurtig fra start og kan forhåbentlig hurtigt få fat i dem foran. Jeg har god tro på ham,« sammenfatter Nicklas Korfitsen.

»Mook (2. løb) gik kanongodt senest med en hurtig afslutning, hvor vi kørte utrolig stærkt de sidste 200-300 meter. Hesten har et godt spor og er hurtig fra start, så det er vel oplagt at prøve hende i spids. Så synes jeg hun skal have vinderchance.«

»Stonefire (3. løb) gik godt senest i Århus, hvor hesten sad fast med masser af kræfter sparet. Fra et godt spor og i et lille felt skal han i hvert fald være en triochance.«

»Giant Laser (4. løb) har vi kun haft i kort tid. Han har virket fin, men bagspor på sprint er lidt chanceartet, så i første omgang er det en triochance.«

»Enjoy Banker (5. løb) gik godt senest. Hesten reagerede godt på vatudtrækket. Det bliver det samme igen her, og så håber vi på, at den kan være blandt de tre første, selv om hesten er havnet langt ude på vingen,« siger Nicklas.

»Thai Chelsea (6. løb) går lidt på det jævne. Den tager gode placeringer hver gang den starter, men vinder ikke så ofte. Det gør den nok heller ikke her. Triochance.«

»Ginger Peachy (6. løb) var helt ved siden af sig selv senest i København. Galoppen fra start var ikke så uventet, men hun fungerede heller ikke som bedst efterfølgende. Vi håber, at det kun skyldtes banen. Der har i hvert fald ikke været noget at mærke siden. Hvis hun fungerer optimalt og traver hele vejen, så har hun en triochance.«

»For Jackpot BR (7. løb) var det uden tvivl sejren der røg senest. Jeg havde aldrig kørt med hesten, da den galopperede. Formen er fin og han klarer distancen. Han er hurtigt ude i voltestart, og hvis han kommer til føring, så er han som jeg ser det en mulig vinder.«

»Fighter Vang (8. løb) løb sig simpelthen træt på den dårlige bane senest. Bo kørte frem midtvejs i løbet og det blev for hårdt den dag. Nu har den et godt spor og er fornuftigt ude fra start, så jeg tror at han tager en af de bedre præmier.«

»Keystone Cash (8. løb) var forrygende forrige gang på Lunden. Senest havde Bo rigtig god tro på hesten, men det blev lidt for hårdt med tredje spor den sidste omgang. Kommer han rigtigt ind i løbet denne gang, så skal han være en farlig outsider.«

»Gazelle Di Damgård (11. løb) var uheldig i derbyprøven, hvor den galopperede i en trang situation. Efter prøven var hesten uheldig at få et spark, så den måtte stå over fra consolationsløbet, men de seneste tre uger har den været fin i træningen.«

Kan den leve op til programmets vindertip?

»Det er i hvert fald en af dem, som kan vinde.«

»Great Shadow N (11. løb) var slettet fra tiltænkt start i derbyweekenden, men den har været fin i træningen de seneste to-tre uger.«

Og holdt op imod Gazelle Di Damgård?

»Jeg synes, at Gazelle skal være en større chance.«

Lørdagens løb på Racing Arena Aalborg indledes kl. 18.30. Baneprogrammet kan ses HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere