Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Kop og Kande Aalborg Store Handicap: Endnu en opvisning af Itoldyouso

Itoldyouso opløb 22. sep
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
22. september 2022 20:08

Aarhus træner Birgitte Nielsen vandt to flotte sejre, da Racing Arena Aalborg afviklede årets galopfinaler. Trods en femteplads så blev Totally Convinced årets galophest i Aalborg.

Af Henrik Brendholdt

Sikken en kapacitet som fireårige Itoldyouso har vist de sidste to starter. Go Go Gadget-sønnen viste allerede i fjor talent med to sejre.

Det er dog blevet til to helt overlegne sejre her i september måned. Både på Fyn og her i Aalborg Store Handicap, har vallaken været klasser bedre end modstanderne. Katya Bøtchers øjesten fik fem kilo for sejren på Fyn, det hindrede dog ikke Itoldyouso i at vinde afstoppet med fem længder denne løbsdag.

Nicolaj Stott gav hesten et fint rygløb bag førende Totally Convinced/Evelina Ronnlund. Allerede før opløbssvinget cantrede Itoldyouso til front, og selvom Araka Li/Susanne Lyseng forsøgte at gå i clinch, så var der kun en hest på banen.

Der var 28.500 kroner i førstepræmie til ejer Katya Bøtcher.

Itoldyou vindercirkelItoldyouso hædres i vindercirklen. Foto: KM Foto.

Staldkammeraten Strada var faktisk en ligeså sikker vinder i V4-1. Amatørrytter Evelina Ronnlund gav anpartshesten et løb som anden undervejs bag førende Stratego/Susanne Lyseng.

Rundt opløbssvinget kunne ingen følge Stutteri Thorskovgaard-afkommet, som var velgaloperende helt til mål, og sejrede med fem længder, før Børge/Sara Slot og Stratego.

Strada fik efter fire 2.pladser endelig årets første sejr, og med en indtjening på nu 74.000 kroner, så har det været en flot sæson.

Strada 22. sepStrada hjemtog en førstepræmie på 15.000 kroner. Foto: KM Foto.

To hjemmebane sejre på finaledagen

Hjemmebane trænerne vandt to sejre denne torsdag. I et felt på kun tre heste debutsejrede Tina Mortensen-trænede Dark And Stormy/Sara Slot, da vallaken nedkæmpede favoritten Dreaming Of Love/Melissa Vesterholm til slut.

Dark And StormyTreårige Dark And Stormy var en velforberedt debutant fra træner Tina Mortensen. Foto: KM Foto.

Nicolaj Stott fik dagens anden sejr, da han red træner Ann Charlotte K. Wedsgaards Schumli til årets første sejr. Hoppen var godt med fremme undervejs, og afviste lige akkurat en godt afsluttende Sir Christian/Melissa Vesterholm til slut.

Schumli 22. sepSchumli gav Stald Søndervang en sejr på finaledagen. Foto: KM Foto.

Sådan endte championatskampene og årets hest titlen

Selvom Bente Østergårds Totally Convinced "kun" blev femte denne løbsdag, så formåede de værste konkurrenter ikke at passere den Tina Mortensen-trænede hest, som med 49 point blev "Årets Galophest" i Aalborg.

Årets galophest Aalborg:Tot. ConvincedÅrets galophest i Aalborg blev Totally Convinced. Foto: KM Foto.

Lokale Keld Chr. Karlsen blev en sikker vinder trænerne, Oliver Wilson vandt hos jockeyerne, Susanne Lyseng vandt hos lærlingene og Kelvin C Belcourt var bedst hos amatørrytterne.

Galopchamp Aalborg 2022Her er tre af de fire champs i Aalborg 2022. Fra venstre Kelvin c. Belcourt, Susanne Lyseng og Keld Chr. Karlsen. Foto: KM Foto.

 

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere