Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Daniel Autriche og Rolf Jørgensen - arkivfoto.Foto: Hesselborg Foto

Kommer Daniel Autriche tilbage på sejrskurs?

Daniel Autriche (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. september 2022 21:36

Efter en for Daniel Autriche mislykket Amatør Elite Cup-finale, med et helt umuligt løb med tredje spor i hovedparten af løbet, skal Rolf Jørgensens hest søndag eftermiddag forsøge at kvalificere sig ind til en ny stor amatørfinale.

Af Niels Jørgensen

Daniel Autriche er favorit i den første af tre indledende afdelinger til ATAK’s Fødselsdagsløb og Rolf Jørgensen melder alt vel med sin hest.

»Daniel Autriche (3. løb) gik et fuldstændig fantastisk løb senest og var ikke slutkørt da hesten galopperede i opløbet. Det blev bare lige for meget for hesten. Han har passet sin træning og der er intet negativt at sige,« siger Rolf Jørgensen.

Hvad med hesten og Århus-banen?

»Ja, det er lige det. Nu prøvede vi ganske vist to gange i Århus lige da jeg havde købt hesten, men dengang fungerede hesten heller ikke den anden vej rundt. Jeg tror ikke at man skal lægge så meget i at den galopperede dengang. Dette er en test på, om den fungerer i Århus efter vi har fået rettet udstyret til. Jeg skal være optimist som hesten har gået, men den må lige ses an så længe den ikke har gået fejlfrit på banen,« siger Rolf Jørgensen og sammenfatter:

»Fejlfrit skal det være en vinderchance. Senest løb hesten uden alle fire sko. Denne gang kommer den med alu-bagsko og uden forsko, men det skal ikke gøre den store forskel.«

Læs yderligere træner- og kuskekommentarer på Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere