Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Johnny Reimer: Doc Martin er min største vinderchance

Johnny Reimer
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. september 2022 8:00

Den fynske galoptræner Johnny Reimer starter fire heste i eftermiddag, når hans hjemmebane afvikler årets "Fyensløbsdag". To af dem har kun været i stalden i tre uger.

Af Henrik Brendholdt

Med tilgangen af derby deltageren Orkan Torkdahl og Larch Ærespræmie-deltageren Aida Torkdahl, så har den rutinerede fynske træner Johnny Reimer, fået nyt spændende tilskud til stalden på Fyens Væddeløbsbane, som nu rummer fem pensionærer.

  -  Det er to heste som er kommet fra Niels Petersen, som er fine og iorden, fortæller den 74 årige træner, som i år har vundet et løb i 10 starter. Dog har hestene været i top tre i seks af starterne.

Den ene sejr er kommet med niårige Doc Martin, som starter i lørdagens andet opgør et Newcommerløb.

  -  Han må have en god chance. Han skal være imellem de tre første på tallet. Jeg kender ikke den af Søren Jensens. 

  -  Doc Martin er min største vinderchance, fortæller Reimer.

doc Martin 4. augustDoc Martin (nærmest) vandt i seneste start et lignende løb i Aarhus. Foto: Ole Hindby.

I tredje løb Restaurant Bondestuen Handicap har staldens Lady Lee fået vindertippet i baneprogrammet

  -  De står godt til hinanden i dette handicap. Hun er en ærlig hoppe, som er som hun skal være, og har løbet godt på det sidste.

To Torkdahl heste er kommet til stalden fornyligt. Begge er købt af Pilgården Erhverv ApS.

  -  Orkanen Torkdahl har jeg haft i cirka tre uger. Han står efter 73 i handicap, og nu må vi se om han kan vise det. Han ser ud til at være i orden, men jeg har ikke gået stærkt med ham i træning. Jeg regner med han løber imellem de tre første.

ORKANEN_TORKDAHL_S2_2108 opløbAppel Au Maitre-sønnen Orkanen Torkdahl deltager i eftermiddag i Fyens 3-Års Cup. Vandt som toåring Produce Stakes på Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger.

Den anden nye hest er den treårige hoppe Aida Torkdahl, som starter i 8. løb HM Dronning Ingrids Ærespræmie.

  -  Er en lille hoppe som ikke fylder så meget. Hun er en sød og lidt ivrig hoppe, som ikke rører jorden når hun galoperer. Jeg tror hun bliver rigtig god næste år.

  -  Bør løbe med frem i et lille felt, og vores rytter er bedre end de fire kilo han tager af, slutter Johnny Reimer af.

Garcon_DSC_5800Eftermiddagens hovedbegivenhed er Stark Fyensløbet, hvor der dystes om en samlet præmiesum på 120.000 kroner. Sidste års vinder Flemming Poulsen trænede Garcon, er blandt deltagerne. Foto: Gorm Foto.

Fyensløbsdagen starter i eftermiddag klokken 13.00, og der er både V4 og V5-spil på menuen.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere