Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Fortune Boko og Kim Hjort - 12. oktober 2019Foto: Thea Kragskov

Fortune Boko skal tilbage på sporet

Fortune Boko 191013
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. september 2022 8:00

Den evnerige Conway Hall-søn nåede ikke Bornholmsmesterskabet, men er nu tilbage for Stald AB og Kim Hjort. Vejen tilbage mod overskrifterne starter i Team Bornholms Sprintermesterskab i dagens V5-finale.

Af Mikael Due Lund 

- Han var simpelthen dårlig i BM-prøven og fik en skade. Dyrlægen var forbi og behandle ham i bentøjet og derefter var mesterskabsmåneden forbi, fortæller altid sympatiske Kim Hjort.

Hvad er status på Fortune Boko inden i dag?

- Det virker til at han er i orden igen, men han er tyndt trænet op til i dag, og jeg har ingen forventninger til at han skal vinde Sprintermesterskabet.

- Han skal bruge starten til at få løb i kroppen igen og er vi 3-4 stykker er forventningen opfyldt, betragter Kim Hjort.

Han er uden sejr i år. Får han en god efterårskampagne?

- Vi mener jo at han er en god hest, og distancen er ikke længere afgørende for om han har vinderchance når han er i topform. 

- Han kan sagtens vinde på kort distance også, blot løbsafviklingen er til vores fordel. I 3000 meter løbet tidligere på sommeren havde han vundet med frit løb, konstaterer den tidligere fodboldprofil i boldklubben Aarsballe.

Hvilke løb matcher i ham mod?

- Det bliver i første omgang finale i årets Golden League i starten af oktober, hvor han gerne skulle være gået markant frem i form, men ellers er det de tilbud der er for hurtigste klasse. 

Du starter Shadow Tinghøj i formløbet. Står han efterhånden til for sejr?

- Det kan hurtigt blive svært med indesporet og mange heste at runde, og jeg oplever at de fleste formløb bliver vundet fra første volte. 

- Han er en herlig gammel hest, der gør hvad han kan hver gang, men klassen er for god til ham og mange meter i disse løb gør det svært, vurderer Kim Hjort.

- Jeg kører et inderbaneløb, hvor han kan være en triochance.

Herlige Baltic Baunely er du igen bag i det afsluttende opgør. Fortsætter i det gode samarbejde?

- Det vil jeg bestemt håbe. Han er en herlig hest, der dog ikke kan holde spids herfra. Jeg forudser at Daisy H J tager spids og får Cerosso frem udvendig, skønner Kim Hjort, der har sejre i storløb som Bornholmerens Grand Prix med Lion D og Golden League med Christopher Tax på sit flotte visitkort.

Er din hest bedst fra ryg?

- Jeg vurderer ham faktisk sådan. Senest kunne vi køre til spids, hvor de ikke var så hurtige indvendig fra og sådan bliver det ikke i dag.

- Min hest har høj kapacitet og tager nogle lange skridt, som gør at han igen er sejrsaktuel med godt tempo undervejs. Min bedste chance i aften, påpeger Kim Hjort, der har samme udstyr på alle startende heste som normalt.

Kim og den franske forbindelse

I dagens indledende opgør sidder Kim Hjort bag den franske banedebutant Jeantoutstart, som han har lovet at køre, men ellers intet kender til.

Træneren Anja Sonne beretter følgende om franskmanden

- Han har været hos os i en måneds tid og er afløseren for anpartsstaldens Wonderful Ice.

- Han virker sød og nem at have i stalden, men han er ikke i tvivl om hvad der skal ske når han vender i løbsretning. Så går han fremad i godt tempo som han sikkert er skolet med fra sit tidligere regi.

- Han opleves meget stabil, men jeg ser galoprisiko ved han damper afsted på denne måde.

- Farten er god og i fejlfri udgave kan han godt være med helt fremme, bedømmer Anja Sonne fra stalden.

Der er otte løb på programmet med spillevenlige opgør med første udgave af Team Bornholms Sprintermesterskab som hovedbegivenhed. Første start klokken 18.15.

Baneprogram kan hentes her

Kuskekommentarer findes her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere