Af Henrik Brendholdt
Løbsdagen starter klokken 13, og der er både V4 og V5-spil på programmet.
Formstærke heste som Lea Olsen duoen Prins Valiant og Aperola, samt Keld Chr. Karlsens Araka Li er at finde på startlisten. De skal dyste imod lørdagens vinder på Klampenborg Nevertheless, samt Søren Jensens Steinway og Bent Olsens Talisman.
Det lokale håb i løbet er Bob Racing Clubs Esphahan, som trænes af den lokale amatørtræner Bolette Rosenlund.
Sidste års vinder af løbet Flemming Poulsens Garcon, har ikke vist den store form de seneste starter, men elsker at løbe på Fyn, og skal ikke afskrives.
Sara Slot's Nevertheless er blandt favoritterne i Stark Fyensløb 2022, efter lørdagens flotte sejr på hjemmebanen. Foto: Burt Seeger.
I rammeprogrammet afvikles flere åbne handicaps. Klasse 2-hestene dyster om en samlet præmiesum på 60.000 kroner i Stutteri Hjortebo Odense Milen. Desuden afvikles det traditionsrige HM Dronning Ingrids Ærepræmie for amatørrytterne samt lærlinge.
Rikke Rohbach Bonde trænede Northern Carlras er blandt forgrundsfigurerne i Odense Milen. Vallakken har fire sejre i fire forsøg på Fyn. Foto: Gorm Foto.