Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Scandinavian Open Yearling Sale: Titannias halvbror som ventet dyrest

Åringsauktion 2022
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. september 2022 10:00

Kun 36 ud af de 79 fremstillede åringer blev solgt på fredagens Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri. Gennemsnitsprisen for de solgte heste var dog på niveau med i fjor.

Af Henrik Brendholdt

Fredag stod York Stutteri ved Hørsholm bag et velafviklet arrangement, da årets Scandinavian Open Yearling Sale løb af stablen.

På forhånd var det forventet at katalog nr. 53 Dean og Mette Olsens Trickstar, som er en halvbror til stjernehesten Titannia ville blive auktionens dyreste. Efter en hård budrunde endte prisen på 600.000 kroner, og gik til Zawawi Racing.

Den samlede omsætning på gårsdagens auktion blev på 4.749.000 kroner, hvor der i fjor blev omsat for 5.976.000 kroner. I 2021 blev 46 ud af de 80 fremstillede åringer dog solgt, mod 36 ud af 79 i 2022 udgaven.

Næstdyrest var lot. 26 Hjortebo-opdrættet ud af Moohaajim og Queens. Den gik til Klampenborg træner Bent Olsen for 320.000 kroner. Bent Olsen var aktiv ved auktionen og var involveret i køb af otte åringer.

Heldigvis blev der handlet godt i staldene efter auktionen.

Trickstar auktionTrickstar er en halvbror til årets Derby, Breeders, Mowerina og Jydsk Derby-vinder Titannia. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere