Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Aalborg Store Pris: Derbyvinderen mod den internationale stjerne

GET_A_WISH_D2I2257
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. september 2022 15:13

Lørdag aften peger pilen mod Racing Arena Aalborg og storløbet Aalborg Store Pris, og der kan vente publikum et brag af et løb. Bliver det ny triumf for Get A Wish, eller er samme stald internationale stjerne Seven Nation Army for stor en mundfuld?

Af Claus Bossow

I mange år har Aalborg Store Pris været betegnet som Derbyrevanchen. Betegnelsen er vel ikke helt gældende for 2022-udgaven, eftersom de to primære heste ude efter revanche i form af Garfield og Gasolin ikke er til start på lørdag. 

I stedet ligner det, at derbyvinderens staldkammerat Seven Nation Army og svenskregistrerede Dowhatyoudowell skal være førsteudfordrere til Get A Wish, og fælles for de tre nævnte er, at de har trukket fine spor. 

En spændende outsider findes i sejrshesten Glad Nock, der ikke havde opretholdt engagement i Derbyet og som derfor får sin rigtige debut mod årgangshestene. Og med Flemming Jensen i sulkyen bliver starten ikke mindre interessant. 

Consolation over sprinterdistancen har trukket tre derbydeltagere til start, og suppleret med vinderen af Derby Consolation i form af Golden Stone er det bestemt også et spændende løb. 

Og sådan kan man blive ved på denne danske storløbsdag. Det handler bl.a. om et interessant opgør for hurtigklassen med halvdelen af feltet fra Flemming Jensens træningskvarter, og hvor Emoji nu får fornøjelsen af Birger Jørgensen. Hesten har været formidabelt gående de seneste gange - på Åby i tredje spor det meste af løbet og så alligevel under den magiske 1.10-grænse. 

Et løb i serien Sigter Mod Stjernerne, et velbesat stayerløb, et godt montéløb og fuldt program i ligaserierne vidner om en komplet løbsdag, der suppleret med V65-spillet bør kunne trække stor opmærksomhed. 

Du finder startlisten til lørdagens løb ved at trykke her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere