Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

3-års mesterskab og Golden League-finale på Bornholm

Patricia Bo Med Niels Kristian Hansen 13 September 2022 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 4226
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
27. september 2022 16:15

Bornholm Brands 3-års mesterskab har en klar favorit i Patricia Bo på lørdag. Den nye uge skydes i gang på Skive og Fyn. 

Af Mikkel Johansen

Baneprogrammet til lørdagens storløb på Bornholms Brand Park er allerede klar, så det vil være lidt kikset at give dette skriveri prædikatet “startlisteteaser”. 

Derfor kan der dog godt opremses en masse af de gode ting, som venter på lørdag, for der er rigeligt med sportslige lækkerbiskener. 

Topafstammede Patricia Bo er storfavorit i 3-års mesterskabet, hvor den også er placeret som V4 og V5-omgangens blankbud i hænderne på John Gommans, som stadig har sin første sejr til gode med hesten. Fra en perfekt udgangsposition skal de andre stå tidligt op for at indhente løbets førstevalg. 

Dagens ottende løb er finalen i dette års Golden League. Det er de samme kendinge, som krydser klinger, men på sporfordel ligner Capture og Hazard Sund favoritter til sejren. 

Derudover køres der også mindeløb for den tidligere sejrssluger, Hector Brogård. Hesten vandt i alt 78 løb i sin aktive karriere!

Se et baneprogram til lørdagens strabadser her

Nyt Juul/Jørgensen-show?

På mandag er Skive Trav igen igen vært for Power Hour. Det er igen med otte løb på programmet og et flertal af gode chancer fra Morten Juul-stalden. Birger Jørgensen er hyret ind som kusk på disse, præcis som han også var senest, hvor det endte med to sejre til dén konstellation. 

Der er bestemt sandsynlighed for en gentagelse, da heste som Felix Light, Hunter Dragon og Kluivert Boko må stå stærkt i billedet. 

Se en startliste her

Allerede dagen efter, tirsdag, er der kombidag på Fyens Væddeløbsbane, hvor der venter fem travløb. Disse køres på bagkant af galopløbene, som der kommer startliste til i morgen. 

Der er mange fine heste til start i amatørløbene. her kan bl.a. nævnes Gia Joint, som galopperede i føring ud på sidste omgang i ATAK’s Fødselsdagsløb. Er der lagt op til revanche? Bedøm selv her.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere