Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Hazard Sund vandt endnu et bornholmsk storløb

Hazard Sund Med Martin Sj Holm Jensen 1 Oktober 2022 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 5979
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. oktober 2022 16:20

Først vandt den Bornholms Tidendes Stjerneløb, så fulgte den op med en sejr i Sprintermesterskabet og i dag vandt Hazard Sund og Martin Sjøholm Jensen Golden League Finalen. Patricia Bo og John Gommans blev udfordret til slut, men holdt hjem og vandt 3-års mesterskabet.

Af Michael Holm

Der var lagt op til en intens spidsdyst i Bornholms Brand Golden League Finalen/V5-5, hvor Capture/Frank Mikkelsen og Hazard Sund/Martin Sjøholm Jensen startede side om side. Spidskampen udeblev dog, eftersom Capture galopperede, hvilket overlod føringen til Brian Westh- trænede Hazard Sund.

Capture kom tilbage efter galoppen og kom frem i dødens, men fik ikke med udfaldet at gøre i afslutningen, hvor Hazard Sund stak af med nogle længder til konkurrenterne og til slut vandt sikkert før overraskelserne Diamondwind/John Mikkelsen og Streetwise/Simone Mikkelsen. Hazard Sund vandt Golden League Finalen i 18,9/2160 m auto.

Martin Sjøholm Jensen tog derudover sæsonens 22. sejr, da han spidsvandt det afsluttende formløb med Nicole Jensen - trænede Lovart Futura.

Storfavoritten vandt 3-årsmesterskabet.

Patricia Bo/John Gommans var gjort til storfavorit i Bornholms Brand 3-års mesterskab 2022, og ekvipagen indfriede forventningerne ved at føre løbet fra start til mål. I sidste sving så sejren ud til at blive meget sikker, men så fik Søren Kjøller Jensen for alvor fart i Hope Of Glory, der havde tilbragt løbet i ryg på Patricia Bo, men var blevet nødt til at slippe taget på sidste skovside.

Nu kom Hope Of Glory stærkt tilbage, og det gjorde afslutningen på dette års 3-års mesterskab meget spændende. Patricia Bo forsvarede sig dog fint over for Hope Of Glorys spurt og vandt til slut med hals i 21,5/1820 m auto. Hunger Rain/Stefan Lind-Holm blev tredje.

Patricia Bo er opdrættet af Hans.U. Bornmann, ejet af Stald Guldkysten og trænet af John Gommans, som efter løbet kunne fortælle til Derby 25 Live, at Patricia Bo trods sejren ikke var helt på toppen.

-   Hun har enorm fart og klasse, men hun var ikke fin i stilen i dag. Jeg må nok en tur forbi dyrlægen, da jeg tror, at bagknæet trænger til behandling.

Patricia Bo Med John Gommans 1 Oktober 2022 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 5792

Patricia Bo/John Gommans i de sidste skridt mod mesterskabet. (Foto: Torben Ager)

Cerosso tog et stort skridt mod sejrshest-titlen

Cerosso/Mads Petersen vandt Stald KTAS præsenterer Hector Brogårds Mindeløb/V4-3/V5-1. Cerosso tilbragte den sidste halvanden omgang i tredje spor, men som så mange gange før var det ikke noget problem for Bornholms stærkeste hest, der afgjorde tingene i opløbet i 21,0/2400 m snorestart. En god afslutning fra For Life/Martin Sjøholm Jensen sikrede den andenpladsen, mens spidshesten Expressstone/Betina Lund tog tredjepladsen.

Det var Cerossos niende årssejr og dermed tog den et vigtigt skridt i kampen om at blive årets sejrshest. Chancen blev yderligere forøget, da duellanten til titlen, Go On Spring, kun blev tredje i næstsidste løb.

Cerosso Med Mads Petersen 1 Oktober 2022 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 5741

Cerosso/Mads Petersen tog endnu en meriterende sejr. (Foto: Torben Ager)

Spidsen er altid den letteste vej

Emil L/Ole Møller Pedersen fulgte startvognen i V5-4, samtidig med at de hårdeste konkurrenter California Laser og Give Me Love hægtede hjul og galopperede. Emil L så rigtig fin ud hele vejen og vandt meget let i 17,9/1600 m auto før Faith Hornline/Rene Kjær.

Emil L Med Ole M Ller Pedersen 1 Oktober 2022 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 5932

Emil L/Ole Møller Pedersen blev løbsdagens hurtigste i 17,9 (Foto: Torben Ager)

Faith G K/John Gommans banedebuterede på suveræn vis i dagens indledende løb. Hesten havde ikke startet siden januar, men det kunne man ikke se, for hesten viste sig overlegen fra spids i 21,3/1820 m auto og afviste den ellers godt gående spilfavorit Gandhi Hjortshøj/Mads Petersen.

Our Vixi/Ole Bager viste sig hurtigst fra start i V4-indledningen/Bornholms Brands Ærespræmie, og selv om det gik på lidt trætte ben i opløbet, holdt den Livi Nectar H M/John Gommans bag sig i 21,7/2160 m auto.

Indus Dragon/Rene Kjær vandt i V4-2 første bornholmersejr, efter føring fra start til mål. Hesten var blevet udstyrsmaksimeret til dagens opgave på sprint og vandt en sikker sejr, selv om skridtene blev kortere i opløbet. Vindertiden var 18,1/1600 m auto. Catch Me Will/Mads Petersen endte nærmest.

De øvrige løb

Rene Kjær bød på endnu en vinder, da han serverede Catja Mosebo et løb i andet par udvendig i V5-3, og på en god afslutning lykkedes det at komme forbi førende Champ Olympic/Mads K. Mogensen. Vindertiden var 19.9/1860 m auto.

Faithful P D/Mads K. Mogensen leverede en overraskende stærk præstation i dagens næstsidste løb. Trods startfejl kom Faithful P D tilbage på sidste omgang og besejrede til slut Gleica og Go On Spring i 22,2/1860 m auto.

Se repriser på Derby25: Danmarks Nye Millionspil: Spil & Vind på Heste | Derby25

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere