Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Gommans har Patricia Bo og Asger Molar som favoritter i hovedløbene

Patricia Bo Med Niels Kristian Hansen 13 September 2022 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 4226
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. oktober 2022 8:00

Den kommende lokale trænerchampion er tilbage i løbene og klar favorit i Bornholms Brands 3-års Mesterskab med Patricia Bo. Det medgiver John Gommans, der kun har positivt at sige om sin Cantab Hall-datter, efter opvisningen senest og tangering af banerekorden.

Af Mikael Due Lund

- Patricia Bo vandt nemt senest med kræfter i behold og har taget starten fint. Det er en perfekt hest at arbejde med. Et hurtigt antrit, travsikker og altid frisk og glad.

- Hun gik sit sidste arbejde i tirsdags, fortæller John Gommans.

Hvordan kom kontakten til hesten?

- Jeg kender dens tidligere træner og ejer. Sidstnævnte har jeg trænet heste for. Derfra opstod muligheden for at vi kunne købe hende, da hun ikke helt kunne række til i de store årgangsløb i Sverige. Jeg synes dog hun er så god, at vi nok vil forsøge at starte hende i de veldoterede 3-årsløb i efteråret, hvor felterne ofte er små, funderer John Gommans.

Er det en af de bedste ungheste du har arbejdet med?

- Ja, det er det ubetinget. Hun har det rigtige i sig til at nå et stykke og jeg glæder mig allerede til næste år, når hun har udviklet sig yderligere, tænker John Gommans.

Det blev spor ét i mesterskabet. Hvordan ser du løbet?

- Sporet gør at vi kan køre fremad fra start, og hun er naturlig starthurtig. Dog kan sporet godt betyde et snævert første sving for en unghest.

- Jeg tror dog hun klarer det og igen kan løbe en god tid. Det bliver med fire sko som senest.

- Jeg regner hende som en god vinderchance i fejlfri udgave, bedømmer John Gommans, der tidligere har vundet 3-års mesterskab med Roma Rosa og Sempre Avanti.

Elof Palema er dit kort i årets Golden League finale?

- De er for gode til at vi har vinderchance, men sporet er passende. Jeg håber på hårdt tempo og at vi kan hente en præmie. Han var godkendt i sommer på Karlshamn og er ingen dårlig hest, men her skal vi søge med indvendig.

- Jeg tror Asger Molar vinder årets Golden League. Passer perfekt til Rene Kjær og de kan se løbets udvikling fra anden række, vurderer John Gommans.

Travl eftermiddag i stalden med mange opsidninger

Der er fart over feltet i stalden, efter at have siddet meget over den seneste måned. John Gommans har heste og interesser i alle ni løb, hvor professionelle kan deltage. Her følger kommentarer på dagens øvrige startheste.

Faith G K (1. løb) gør første start for sine nye ejere. Den virker stabil og kan være en triochance uden uheld. Skal følges i opvarmningen.

Livi Nectar H M (2. løb) var på vej mod sejren senest, hvor den galoperede. Er stærk og reel, og formen virker også til at holde, men hun er svær at blive klog på. Triochance, trods sporet.

Indus Dragon (3. løb) får Rene Kjær op når han er herover. Er begyndt at kæmpe bedre og får såkaldte blinkers på, som Hazard Sund også har haft succes med. Kommer de til spids ser jeg den med vinderchance. Formen er fin.

Harri K (4. løb) var nedsat af halsproblemer sidst jeg kørte den. Senest kom den i god fart i angreb og er bedre end resultaterne. Står 20 meter bedre i forhold til Cerosso i forhold til BM-dagen og han er ikke uden triochance i dag.

Disney (6. løb) står hårdere til denne gang og derfor er sporet helt fint. Det kan blive svært at nå helt frem, men den løber med pladschance. Holder stadig fin form.

Tvingens King (7. løb) er jo meget social og yder klart bedst når han sidder med fremme. Vi er meget tilfreds med en præmie herfra.

Go on Spring (9. løb) er en meget fin hest som kun imponerer. Det glæder mig for ejerne. Sidst jeg vandt med ham, kørte vi sig sak og fik de rigtige positioner. Det kan blive svært at være lige så heldig igen, med tanke på sporet. Han udvikler sig hele tiden, men sporet trækker ned her og han er ingen stenklar vinder. Men selvfølgelig en chance.

Hvilken bedømmer du som bedste chance?

Min bedste chance er Patricia Bo i mesterskabet. Der er ingen ændringer på udstyr og sko på mine heste, ud over at Indus Dragon starter med blinkers, slutter John Gommans.

Der er 10 flotte løb på programmet, hvor det lokale forsikringsselskab Bornholms Brand præsenterer årets 3-års mesterskab og Golden League finale. For publikum er der mulighed for at vinde sæsonkort til 2023, ligesom der er ponyridning for børn. Første start klokken 12.30.

Et baneprogram findes her

Kuskekommentarer kan hentes her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere