Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Hnokki Speed ved sejren i Jydsk 3-årings Grand PrixFoto: Ole Hindby

Ny storløbssejr til Hnokki Speed på den aarhusianske oval?

Hnokki Speed 2
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
24. november 2022 13:00

Jan Friis har intet at klage på forud for Hnokki Speeds start i Dansk Avlsløb på søndag, hvor den er manges forhåndsfavorit. 

Af Mikkel Johansen

Som den helt store favorit til sejren i søndagens hovedløb har Hnokki Speeds forberedelser så langt været optimale. Det fortæller hestens træner, Jan Friis:

- Ifølge Birger vandt den let i sin prøve, og der har intet været at sætte en finger på efterfølgende. Hesten har trænet helt normalt, så jeg er fortsat optimist. 

Ser du også selv hesten være favorit i løbet?

- Ja, det skal jeg jo næsten gøre med det, den har vist i år.

- Der er dog andre heste, som præsterede godt i deres prøve, så det bliver ikke nogen walk-over, fastslår Skive-træneren. 

Sæsonen 2022 har for Hnokki Speeds del budt på sejr i Jydsk 3-årings Grand samt en tredje- og femteplads i henholdsvis Grand Circle og Dansk Trav Kriterium. Det efterlader hesten med en sæsonindtjening på 445.500 kroner inden søndagens start:

- Vi kan ikke tillade os ikke at være tilfredse med det, hesten har præsteret i år. Kigger vi isoleret set på kriteriet, så sidder man dog med en fornemmelse af, at det kunne være blevet til mere dér.

- Men sådan er det jo altid, og vi må kigge fremad. 

Hvor optimistisk er du til søndag?

- Meget optimistisk. 

formidable_vincent

Formidable Vincent er også med på bilen til Aarhus søndag. Foto: Flemming Andersen.

Med sig til Aarhus har Jan Friis også Formidable Vincent, som senest i Skive gjorde sig bort allerede inden start:

- Hesten har lidt temperament, og det løb simpelthen af med den senest. Nu fik den intet løb i kroppen der, og derfor starter vi allerede igen. Den klarer højrevejen, men fra bagspor skal der held til. En triochance. 

Et baneprogram til løbsdagen kan findes på banens hjemmeside. Den finder du ved et klik her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere