Af Mikkel Johansen
Det er sjældent, at en hest debuterer med sejr i et mesterskab, men det var hvad L’Amiral S J S gjorde for sin træner Henrik Thomsen i lørdags på hjemmebanen, hvor heste som Ivory og Illusion Epice blev henvist til de sekundære placeringer.
På baggrund af den præstation må hesten igen regnes for at stå med god chance i søndagens andet opgør i Charlottenlund. Her gælder det en førstepræmie på 15.000 kroner i traditionsløbet I.C. Tvede Memorial. Fire konkurrenter er der til Thomsens hest.
Aalborg-træner Marc Bæk Nielsen medbringer blot en enkelt hest til hovedstadsbanen i Honor, som har fem kompetanter at dyste med om sejren i dagens fjerde løb. Her møder den bl.a. en anden formstærk hoppe i Eureka Downs, som senest var tæt på at choksejre til over 40 gange pengene.
Det bedst doterede opgør på dagen er det femte af slagsen, Nationalløb 2022. Et på forhånd meget åbent løb, hvor det ser ud til at have vinderchancer fra samtlige volter.
Første løb går 14.00. En startliste finder du ved at trykke her.