Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Nicklas Korfitsen på æresrundeFoto: Ditte Hesselborg

Dobbeltsejr til Team Westergaard i Axel Jensens Minneslöp for hopper

Nicklas Korfitsen Aeresrunde
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
05. november 2022 16:40

Senere på aftenen venter Axel Jensens Minneslöp for hingste/vallakker, men hoppeafdelingen som netop er afviklet, gav dobbeltsejr til Team Bo Westergaard.

Af Jesper Elbæk

Nicklas Korfitsen vandt nemlig med Thai Brooklyn, som sidste år vandt både Norsk Oaks og Norsk Hoppe Kriterium, og det skete efter smart kørsel af den unge, danske travkomet. 

Fra start var det 1%'eren I.D. Excellent, der tog spids, og han må have været ret klar i mælet om, at det var dét han ville køre, for den danske næstfavorit Global Yankee med Jeppe Juel kravlede ned i ryggen ud af første sving. Dér kom Juel til at sidde resten af løbet med masser af kræfter sparet.

For Nicklas Korfitsen kom frem i dødens tidligt i løbet, og rundt sidste sving, så trykkede Korfitsen færdigt på den førende, og gled nogle længder væk fra feltet. Staldveninden Gabi Kyvsgård afsluttede superbt fra en position langt nede undervejs, og sluttede på en sikker andenplads.

Dermed var der 150.000 NOK til Thai Brooklyn og 70.000 NOK til Team Bo Westergaard i Axel Jensens Minneslöp for hopper.

Nicklas Korfitsen var naturligvis godt tilpas efter løbet, da han blev interviewet.

- Ja, jeg havde troet på mere tempo fra start, men da det ikke gik så stærkt, så kørte jeg frem i en blød dødens. Det har været udtur, at hun ikke har fået flere sejre i år, men det her var i hvert fald fint, lød det fra den unge kusk, som i 2022 har gang i en rekordsæson mht. indkørte præmier.

Målfotoet fra Axel Jensens Minneslöp for hopper på Bjerke Travbane. Kilde: Rikstoto.no

Ingen dansk succes i Axel Jensens Minneslöp

Der var fire dansktrænede heste med i Axel Jensens Minneslöp i år, men ingen af dem var med, da totalisatorresultatet blev læst op.

Det så ellers godt ud for Bo Westergaard-trænede Seven Nation Army, som undervejs havde fået et perfekt rygløb, og kom i angreb i tredje spor rundt sidste sving. Men gassen gik af ballonen ned gennem opløbet, og Seven Nation Army sluttede femte.

De to andre Bo Westergaard-trænede heste Get A Wish og I.D. Exceptional blev sjette og syvende. Den danske Derbyvinder Get A Wish blev fanget i trætte rygge undervejs, også ind over mål på Frode Hamre-trænede Asteroid.

Også Peter Rudbeck-trænede Dowhatyoudodowell blev fanget i ryg på en træt ryg - nemlig den førende Nugget Zon, som gik totalt i stå med 300m til mål. Det tog "Dodo" lidt tid at komme fri og udenom, og på dét tidspunkt var løbet kørt, og kusken Jeppe Juel lod bare Dowhatyoudodowell trisse i mål i sit eget tempo et godt stykke efter de forreste.

Vandt gjorde kæmpeoutsideren Type A til 46 gange pengene. Hesten sad sidst med 350m til mål, men rundede alle i opløbet, og vandt til slut sikkert foran Cronos Degli Dei, Asteroid og den norske Derbyvinder Charleston Volo.