Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Stor livedækning af Elitloppet på Derby25 og Fast Track

Cph Cup 2022 1
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. maj 2022 11:15

Det er naturligvis lidt af en mavepuster, at Extreme har måttet melde afbud til Elitloppet på søndag, men der er alligevel masser af gode grunde til at følge løbsdagen. Og Dansk Hestevæddeløbs samarbejdspartner Derby25 og Fast Track skaber rammerne for en perfekt oplevelse. 

Af Claus Bossow

Elitloppet regnes af mange som verdens største travløb med op mod 50.000 tilskuere over løbsweekenden, og hvor 16 af de bedste travheste fra hele verden mødes i hovedløbet søndag på Solvalla - med Extremes afbud nu kun 15 af verdens bedste heste.

Normalt viser Derby25 og Fast Track alle de danske hestevæddeløb live, men i denne weekend udvides sendefladen med flere timers dansk livedækning direkte fra Solvalla med både optakt, livereportager og interviews hele søndagen.

Den danske tv-dækning fra Solvalla på Fast Track begynder kl. 12.30, hvor der er liveoptakt med Carsten Rabjerg og Nicole Marsing.

Løbene indledes kl. 12.45, mens V75-spillet starter kl. 15.00 starter V75. Og derefter følger de to forsøg til Elitloppet samt den senere finale.

Herunder kan du se sendeplanen på Fast Track Racing for hele søndagen, og husk at skifte til ”Fast Track Racing” i kanaloversigten på derby25.dk.

Sendeplan på Derby25 og Fast Track for Elitloppet søndag d. 29/5:

Kl. 12:30: Liveoptakt fra Solvalla med Carsten Rabjerg og Nicole Marsing
Kl. 12:45: Løb 1 starter
Kl. 14:25: Løb 4 med Slide So Easy
Kl. 15:00: V75 starter
Kl. 15:28: Elitloppet, Heat 1
Kl. 15:55: Elitloppet, Heat 2
Kl. 17:45: Elitlopp-finalen

Kl. 18.18: Løb 12 med Elegant C.N.

Har du en sportsbox, kan du selvfølgelig også følge søndagens løb på Fast Track Racing.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere