Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Flot andenplads til Stroxx Carlras

Stroxx Carlras (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
22. maj 2022 15:00

Rikke Rohbach Bondes fireårige Stroxx Carlras leverede en flot præstation i årsdebuten med en andenplads bag favoritten Duca Di Como i storløbet Pramms Memorial (L).

Af Henrik Brendholdt

Fra start var det som ventet favoritten Duca Di Como(hcp 93) og Elione Chavez der tog teten over de 1730 meter. Nicolaj Stott gav Stald Ras Stroxx Carlras(hcp 88) en rolig start langs rails.

På bagsiden var Duca Di Como førende med et par længder i en frisk galop. Da feltet nærmede sig opløbssvinget fik Stroxx Carlras marchordre, og optog med store galopspring jagten på den førende.

Favoritten holdt dog farten igennem hele opløbet, hvor en fuld godkendt Stroxx Carlras var en flot anden slået med to længder, mens der var hele ni længder ned til Wolfof Vancouver på tredjepladsen.

Der var 200.000 SEK til ejer af Stroxx Carlras offervillige Stald Ras, mens Cathrine Erichsen trænede Duca Di Como fik 600.000 SEK for sejren.

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere