Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Ruben Kristensen (t.v.) har chancerige køreture på hjemmebanen.Foto: Hesselborg Foto

Ung kusk kan slutte bedst af

Bacardi (1)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
27. juni 2022 8:00

Unge Ruben Kristensen har spændende chancer på sin hjemmebane denne mandag. 

Af Mikkel Johansen

Ovenpå en fantastisk Grand Prix-weekend uden favoritsejre i nogen af hovedløbene, er Skive Trav klar til at igangsætte en ny uges væddeløb, og dette for tredje gang i træk. 

Man skal være obs på, at starttidspunktet denne mandag IKKE er 17.00 - men 15.30. Ellers har intet ændret sig, og Power Hour er som altid på programmet allerede fra dagens første opgør. 

Mandagens optakt er dog ikke med blikket rettet mod V4-spillet, men i stedet dagens afsluttende akter. Der køres henholdsvis et formløb 1.19,0 samt et helt “klassisk” formløb, der begge har deltagelse af unge Ruben Kristensen. 

Den 2001-fødte skibonit lægger for med Chaplin i 6. løb, V5-4. Han har kørt hesten i dens seneste tre starter, som har udmærket sig i en anden- og tredjeplads. Parret er seedet toer i Fast Tracks baneprogram i det 2500 meter lange opgør. 

- Hesten er rigtig godt gående for tiden. Det er en stærk hest, som kun har fordel af den længere distance. Løbene skal selvfølgelig køres først, men jeg er optimistisk på forhånd, siger Ruben.

Det taktiske oplæg?

- Når jeg har forsøgt hesten i ryg, har den ikke taget sig fremad til slut. Den er bedst, hvis man kører den på styrken, så jeg ville faktisk næsten foretrække at sidde i dødens frem for andet par udvendigt. 

Du er optimistisk. Hvad vil du guide spillerne til?

- Personligt vurderer jeg den til at være en stor triochance med lille vinderchance, fremsætter han. 

Står ligeledes perfekt til

Dagens afsluttende formløb afvikles over normaldistancen. Her kører Ruben sin egen Eagle Merci, som står fra spids med spor tre i volten - præcis ligesom tilfældet er med Chaplin forinden. 

- Den underpræsterede senest. Gangen forinden var jeg tilfreds med den, så jeg havde lidt forhåbninger, men den gik ikke det store. Hesten står perfekt i løbet, og den skal kunne være med fremme her. 

Faderen er Bold Eagle, så styrke burde hesten have masser af?

- Den føles også mere stærk end speedy. Jeg synes dog som sagt ikke, at den byder sig for meget ind i legen til slut, så jeg prøver at give den et norsk hovedlag på i håb om at finde et ekstra gear. 

Bedste chance af dine to køreture?

- Jeg synes, de er meget jævnbyrdige. Løbsafviklingen bliver afgørende for hvor langt fremme, de ender. 

Et baneprogram til løbsdagen findes her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere