Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
First Choice ved en sejr i sit gamle regi.Foto: Burt Seeger

Snakhest debuterer i nyt regi

FIRST_CHOICE
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
20. juni 2022 8:00

Snakhesten First Choice gør debut i Birger Jørgensens regi på Skive Trav denne mandag.

Af Mikkel Johansen

Under Power Hour-omgangen på Skive Trav starter Birger Jørgensen for første gang First Choice i sit regi. 

Hesten blev handlet til Michael Lønborgs stald med årgangsambitioner, men at ramme den store remskive lykkedes aldrig for Ens Snapshot-sønnen, som i femårssæsonen har gjort to starter.

Efter sin seneste start er den havnet i sit nye regi hos Birger Jørgensen, hvor den nu debuterer i dagens første løb. 

Hvad har dit indtryk været af hesten så langt?

- Det har været helt OK. Hesten blev behandlet op, da den ankom, og har sidenhen trænet på derhjemme. Jeg har ikke haft den inde til noget hurtigarbejde, så starten er lidt en test.

- Den skulle have startet i Aalborg, men kom ikke med. Den står vel ikke alt for godt på pengene, men vi må prøve at starte og så se, hvor vi står, fortæller Jørgensen. 

Forventningerne til hesten første gang ude i dit regi?

- Det er svært at vurdere. Det må være en outsider. Jeg skal lære hesten at kende, før jeg kan give en reel chancevurdering af den. Den kommer i et åbent hovedlag her første gang, informerer træneren. 

Har ikke levet op til forventningerne

Fire gæsteture har Birger Jørgensen på Skive Trav fordelt på fire forskellige trænere. Disse får følgende chancevurderinger med på vejen;

- Go On S (2. løb) har ikke præsteret som forventet. Jeg synes, den underpræsterer sammenlignet med, hvad den viste i sine første starter. Det er en stærk hest, som på sine gode dage er med fremme her, men det er ikke mere end en outsider på de seneste resultater.

- Geronimo Flamingo (3. løb) er en sød og rar hest, som omvendt har overrasket mig positivt. Den har trukket et godt startspor, men er også gået op i modstand her. En triochance.

- Charmeur Royal (5. løb) gør det pænt, men er umiddelbart ikke noget for vinderspillerne.

- Go Fast Shadow (7. løb) virker i klar fremgang ud fra træningen at bedømme. Vi har ændret lidt på udstyret, og det virker til at være faldet godt ud. Den er ikke dårligere end de andre, og den er med fremme i fejlfri udgave. 

Baneprogrammet kan ses her. Første løb er programsat til at gå klokken 17.00. 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere