Af Dansk Hestevæddeløb
Der køres i morgen prøver til Grand Circle for de treårige heste. Der er fire prøver for hingste/vallakkerne, mens der hos hopperne køres tre forsøg.
For hingste/vallakkerne betyder det, at de to bedstplacerede går direkte videre. De to øvrige billetter går til de to tredjeheste, som ligger højest på pointberegningen. Derudover kan der være to wildcards på spil. Hvordan de fungerer, kan du læse om i Travkalender nr. 1 - her.
I de tre hoppeprøver går de første tre i mål direkte videre, mens den sidste plads går til den fjerdehest, som er højest på pointberegningen. Også her kan der være to wildcards på spil, som du bliver klogere på ved at klikke på det ovenstående link.
Hvordan pointberegningslisten ser ud kan du blive klogere på her.
Et baneprogram til morgendagens løb finder du her.
Hurricane topper pointberegningen. Foto: Flemming Andersen.