Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Vi genfinder 100 bånd med med danske storløb før år 2000.Foto: Burt Seeger.

Det nostalgiske hjørne - Skovbo's Eliteløb 1991

Detnostalgiskehjoerne
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
15. juni 2022 11:00

Preben Kjærsgaard havde i Meadow Roland en international stjerne, som vandt storløb i ind- og udland. Det nostalgiske hjørne tager dig denne uge med tilbage til Nevele Pride-sønnens sejr i Skovbo’s Eliteløb 1991. 

Af Mikkel Johansen

I denne uges udgave af det nostalgiske hjørne falder snakken på Meadow Roland, som i Preben Kjærsgaards varetægt sluttede karrieren med en indtjening på 5,4 mio. kroner og hele 52 sejre. Èn sejr mindre end Sleipner, som var i fokus sidste onsdag. Vil du (gen)se den skrivelse, så tag et kig her

I slut 80’erne start 90’erne var Meadow Roland ikke blot blandt Danmarks, men Europas bedste internationale travere. På dansk grund gjorde den rent bord tre år i træk i Copenhagen Cup fra 1988-90, mens den udover Copenhagen Cup også vandt Oslo Grand Prix i ‘90. 1990 var generelt et jubelår for Kjærsgaard og Meadow Roland, som ligeledes hentede en tredjeplads i VM-løbet, International Trot. 

Nevele Pride-sønnen var ubesejret i syv starter på Skovbo, hvor den blandt andet vandt Skovbo’s Eliteløb 1991 efter føring fra start til mål. Og netop dette løb tager vi udgangspunkt i denne uge. 

Selve løbet

Preben Kjærsgaard var mindre usikker på formen for Meadow Roland på dagen, og han frygtede også en svær spidskamp, som ifølge ham selv ville blive udslagsgivende for hestens chancer i løbet. 

Den hårde kamp om spidsen udeblev dog i selve løbet, og Kjærsgaard kunne uden større besvær sætte sig på teten. Frem i "dødens” kørte en anden daværende Lunden-træner frem i Arvid Olsen, som kørte Lord Follo. I vinderhullet sad en tredje ‘Lunden-dreng’ i Steen Juul med Marius Møllegård. 

Og netop de tre var første, anden og tredje i mål. Marius Møllegård fulgte ryggen på Meadow Roland til mål uden at være sejrsfarlig på noget tidspunkt, mens Lord Follo var tapper efter udvendig rejse. 

Tæt på rekorden

Vindertiden for Meadow Roland blev 1.13,5. Rekorden i Skovbo’s Eliteløb var 1.13,2 og Kjærsgaard mente selv, at han havde et halvt sekund sparet i sin hest.

Se klippet fra dengang - hvor du sandsynligvis finder mere end ét kendt ansigt - her

Samme år sluttede Meadow Roland karrieren grundet en gaffelbåndsskade. Efterfølgende fungerede den som avlshingst, hvor den eksempelvis ‘lavede’ Von G T, som vandt 27 af sine 63 starter og tjente 1,3 mio. 

Har du lyst til at læse mere om Kjærsgaard og Meadow Roland, så har Hall of Fame lavet et portræt af førstnævnte. Det finder du her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere