Af Claus Bossow
Mens de fleste af landets væddeløbsbaner har weekendløb som deres foretrukne, så ligger det lidt anderledes på Bornholms Brand Park. På solskinsøen har tirsdage gennem mange år været det store trækplaster, og det er der mulighed for igen i næste uge.
Og de fremmødte på tirsdag får mulighed for at være en del af en spændende løbsdag, da det er sæson for flere Bornholmsmesterskaber.
I søndags udkæmpede hoppernes deres udgave, og denne gang handler det om det øens 5 Års Mesterskab. Trods kun fem deltagere ligner det en intens kamp det meste af vejen, når de tre formstærke kandidater i form af Fenwick, Fromajacktoaking og Face Collection tager mål af hinanden fra de tre inderste spor.
Der er 10.000 kr. til vinderen af mesterskabet, og det er der også i hurtigklassens dyst i Bygma Bornholm Travselskabs Fødselsdagsløb. Her får sejrshesten Cerosso debut mod de bedste, men den virker klar til at tage kampen op. Distancens 3000 meter vil syv dage om ugen være til Cerossos fordel, men indersporet og så den naturligt hårdere konkurrence kan trække lidt i den anden retning.
Der er ti fine løb på programmet på tirsdag, hvor første start er kl. 19.00.
De finder startlisten ved at trykke her.