Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Lea Olsen varmer op med tre starter på hjemmebanen

Lea Olsen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
04. august 2022 8:30

Den aarhusianske galoptræner Lea Olsen starter tre heste når hendes hjemmebane i aften har fem galopløb på programmet.  Hun følger op med hele 11 starter søndag på derbydagen på Klampenborg Galopbane.

Af Henrik Brendholdt

I fjor rundede træner Lea Olsen millionen i indtjente præmier. I år er det indtil nu blevet til 10 sejre i 63 starter og en indtjening på 479.200 kroner. 

Med hele 14 startheste de kommende dage, hvor flere af dem starter i storløb, så er der god mulighed for at øge indtjeningen betragteligt. Tre af dem starter i aften på Jydsk Væddeløbsbane og får følgende ord med på vejen af Lea Olsen.

  -  Nova Girl (2. løb) har gjort det fint for os. I Odense kiggede hun lidt, men kom godt igen til slut. Jeg valgte lidt dårligere konkurrence her, men så bærer hun også 68 kilo. På en hurtig bane og over de 1550 meter er jeg ikke bekymret. Hun er en god triochance.

  -  Sir Antonelli (3. løb) er jeg lidt træt af jeg har sat blinkers på. Er lidt bange for han vil pulle undervejs over den lange distance. Hvis han slapper af må han være en god triochance.

  -  Mustang (4. løb) træner godt og den er jeg ret positiv på. Er lettet to kilo fra Aalborg og kan være en luring.

Jydsk Væddeløbsbane har fem galopløb på menuen fra klokken 17 i dag. Løbsdagen krydres med to opvisninger af Frieser Nord. 

Nova GirlHallucinate-datteren Nova Girl er vindertippet i programmet. Foto: Hesselborg Foto.

Store forhåbninger til derbydagen på søndag

Efter en snak med Lea Olsen, så er der ingen tvivl om hun er optimistisk og spændt frem mod staldens 11 starter på søndag på den danske derbydag.

To heste har stalden med i The Macallan Dansk Derby, hvor der over de 2400 meter dystes om en samlet præmiesum på 1.000.000 kroner

  -  New York Strip har en god rytter og et godt startspor. Han skuffede i Jydsk Derby. Nu prøver vi med blinkers, hvor han har virket mere fokuseret i træning. Jeg glæder mig til at se ham på en stor bane, og tror de 2400 meter er en fordel. Han er en sjov outsider.

  -  Sir Chaplin tror jeg rigtig meget på. Har været lidt uheldig og sad sidst undervejs i Jydsk Derby. Han er lidt entaktet og skal helst sidde med fremme undervejs. Han er blevet behandlet i et knæ efter Jydsk Derby, og har trænet for fuld siden.

SIR_CHAPLIN_S2_5898Træner Lea Olsen har store forventninger til især Sir Chaplin i The Macallan Dansk Derby 2022. Foto: Burt Seeger.

Her kommer korte kommentarer fra Lea Olsen vedrørende starterne på søndag:

Sir Jeffrey (1. løb) : Afsluttede godt i Aarhus. De 1400 meter er en fordel. Triochance.

King Ferdinand (2. løb): Er en god hest jeg har store forventninger til. Der skal en god hest til at være med ham

Oscar Vanderbilt (2. løb) Er en fantastisk hest, som gør det pænt og stabilt. 

Støjberg (4. løb): Er blevet opereret i halsen efter Jydsk Derby og håber den nu får maksimal luft og er forbedret. Det er dog kun få uger fra indgrebet.

Big Red Panda (4. løb) er behandlet i et ben efter Jydsk Derby. Kommer i en forbedret udgave og kan gå et højt tempo. Triochance.

Total Fun (4. løb) Indeholder god kapacitet, men er en vind eller forsvind hest. Er lidt bekymret for det lange opløb i Klampenborg.

Sir Churchill (5. løb) Prøves for første gang med blinkers. På papiret håber vi på en præmie

Aperola (6. løb) er fordelagtigt inde på tallet. Fik et frygteligt løb i Sverige. Har aldrig været et bedre sted, og hun fortjener at vinde her.

Mustang (7. løb) skal vurderes ud fra starten torsdag i Aarhus. Har givet en god formbesked i træning.

Wide Awake (8. løb) fik et frygteligt løb på Jyllandsløbsdagen. Hun har ingen speed og lå sidst undervejs. Er afhængig af en god position og kan faktisk vise mere end sit tal tror jeg.

KING_FERDINAND_S2_9082To årige King Ferdinand vandt let i debuten, og træner Lea Olsen tror på en topplacering i Goffs Futurity Stakes. Foto: Burt Seeger.

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere