Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

King David har vel næppe været bedre hos mig

KING_DAVID_(vindercirkel)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
05. august 2022 12:00

De fleste galopfolk husker at træner Niels Petersen tog hele syv sejre på den danske derbydag i fjor. Med 12 startheste på søndag så er træneren igen på sejrstogt.

Af Henrik Brendholdt

Det er nok urealistisk at tro på en gentagelse fra i fjor med syv sejre til team Niels Petersen. Staldens heste deltager "kun" i syv af søndagens ti opgør.

  -  Mine toåringer er fine heste, som ikke er helt klar endnu og som ikke skal starte i den lette bane, fortæller træneren som dog er optimistisk omkring flere af staldens starter

  -  Vi er jo ikke med i alle løbene, så en gentagelse fra i fjor er ikke muligt, udtaler en smilende Niels Petersen.

Den på papiret største vinderchance på derbydagen er vel Stutteri Stork afkommet King David i Wentworth Det 121 Pokalløb.

  -  Han har vel næppe været bedre for mig. Han har haft en god grundform fra Dubai og er en naturlig favorit.

King-David-2195-LElusive City sønnen King David kommer med to storløbssejre i træk. Foto: Svensk Galopp.

I The Macallan Dansk Derby 2022, hvor der dystes om en førstepræmie på 500.000 kroner starter træneren to heste.

  -  Hear The Drums er en god hest som har gjort det han skal hele foråret. Han får ingen problemer med distancen, og jeg vil ikke bytte med nogen. Der er tre heste der på papiret skiller sig ud. 

  -  Orkanen Torkdahl blev opereret i vinter, og har hængt bagefter. Kommer dog med stormskridt nu og gik ok sidst, hvor han afsluttede godt over de 1800 meter. De 600 meter længere her er en fordel, og han kan godt tage penge.

Heart The DrumsHear The Drums (nærmest) vandt i fjor Svenskt Kriterium. I år er det blevet til sejre i Jockeyklubbens 2000 Guineas samt SM for 3-åringer.  Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

En anden forhåndsfavorit fra team Niels Petersen er Elkær Stutteris Could Be King i Zawawi Sprint Cup.

  -  Han virker vel og formen er intakt. Han fik et fejl løb i Tyskland. Håber ikke han taber på søndag.

COULD_BE_KING_S2_3694Could Be King jagter sæsonens tredje sejr. Foto: Burt Seeger.

Også i hoppeløbet Elkær Stutteri Fawzia Stakes kommer Niels Petersens heste givetvis til at være dominerende. Træneren fortæller om de tre hopper

  -  Ascot Brass gik ikke på banen i Tyskland, og var dårlig sidst den startede på Klampenborg. Derfor giver jeg et lille plus til Iron Butterfly som er den der nok har mest fordel af de 1800 meter. Slog senest Good Fortune og formen fra det løb er god. Careless Whisper plejer at gå gode løb på Klampenborg, og skal ikke glemmes.

IRON_BUTTERFLY_S2_8476Swipe-datteren Iron Butterfly (til højre) som her vinder Dansk Breeders Cup, er ubesejret på Klampenborg Galopbane. Foto: Burt Seeger.

Søndagens 10 løb store program starter klokken 12.45. Der er både V64, V4 og V5 spil på programmet. 

  

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere