Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Søren Demant Andersen er blandt dette års deltagere og tidligere vinder af matchen.Foto: Torben Ager - Travfoto Bornholm

Amatørerne i fokus

S Ren Demant Andersen Bornholms Brand Park 17 Maj 2019 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 4255
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
02. august 2022 17:25

Weekenden byder på dette års DM for Amatører. I år afvikles dysten på Charlottenlund Travbane. 

Af Mikkel Johansen

På lørdag, d. 6. august, køres der DM for Amatører på Charlottenlund Travbane. Det er lykkedes at samle heste til fire afdelinger, således at hver af de 16 kuske har to opsidninger. 

DM afgøres fra 2. - 5. løb, mens der vil være præmieoverrækkelse umiddelbart efter dagens syvende opgør. Martin Andreasen er forsvarende mester, men deltager ikke i år. Dermed skal der findes en ny danmarksmester. 

Foruden DM-løbene køres der også om finalepladser I Flower Dust’ Hoppeløbsserie. Syv fartfyldte, men ikke sejrsvante hopper krydser klinger i det, der afvikles som dagens indledende opgør. 

Hele tre af seks heste kommer med en frisk sejr i bagagen til dagens amerikanerløb for heste med højst 450.000 kroner på kontoen. Patch Wibb er den ene af disse og ligner en favorit til sejren. 

En komplet startliste kan ses her.

Amatør Elite Cup-pladser på spil i Aalborg

På mandag er Racing Arena Aalborg klar med en ny omgang mandagstrav. Igen er et spillevenligt og kvalitetsfyldt program stablet på benene, så der er nok at give sig i kast med. 

Daniel Autriche var efter et ultrakort fravær tilbage på vinderpladsen senest, og bliver spor ét ikke en fælde i Amatør Elite Cups indledende afdeling, så ligner hesten et oplagt vinderbud. Der er dog formstærke heste imod, heriblandt Freja Henley, Fritjof S H, Gnags og C My Dream. Glem heller ej en Cæsar Spin, hvis den viser sig fra sin bedste side. 

Der er lagt op til et seværdigt opgør, ligesom der er i løbsdagens otte øvrige lækkerbiskener af væddeløb. 

Se bare her