Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Racing Arena Aalborg klar til storløbsdagFoto: Hesselborg Foto

Tre trænere kommenterer Lunch V4-chancer

hovedbygning150918
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
31. januar 2022 7:00

Søger du inspiration inden dagens Lunch V4-krydser skal sættes, kan der være nyttig viden at hente her.

Af Niels Jørgensen

Spillerne får hovedbrud til madpakken når Racing Arena Aalborg i dag er vært for Lunch V4-omgangen. 

Ingen af løbene byder på et oplagt holdepunkt til V4-kuponen. Vi har indhentet kommentarer fra tre centrale stalde:

Jeppe Juel: »Jeg tror, at det var sejren han hoppede væk«

»Caviar (V4-1) har stået lidt over på grund af forkølelse. Den har ikke topform, men i dette felt skal han være blandt de tre første,« siger Jeppe Juel.

Hvordan skal løbet køres?

»Jeg kører gerne i spids, men hvis ikke vi få føringen så får han vel vinderhullet, og det er også ok.«

»Blue Bird (V4-2) skal i hvert fald have triochance. Senest var banen lidt løs og det er han meget følsom over for. Han har fra dag ét haft problemer med et dårligt bagknæ, så han er ekstra følsom, så snart det er løs bane. Jeg er ikke bekymret angående formen.«

»MT Pau Gasol (V4-2) gik rigtigt godt i første start for os. Jeg tror, at det var sejren han hoppede væk. Han satte bare hovedet ned. Jeg kørte ham uden checkrem og det har vi ambitioner om at gøre igen. Succeskriteriet for Niclas er at få et fint løb. Så synes jeg det er en triochance.«

»Follow Me Now (V4-4) kom lidt tæt på en konkurrent senest i Skive. Formen er fin nok og faktisk er resultaterne lidt misvisende i forhold til formen. Det er en outsider,« siger Jeppe Juel.

Morten Friis: Tre triochancer

Morten Friis fremhæver Fætter Filur som sin bedste chance i dag.

»Fætter Filur (V4-3) går gode løb hele tiden, og han gik også rigtigt godt senest. Kommer han til at sidde med fremme, så er han en triochance. Jeg tror også på en lille vinderchance, men konkurrenterne er lidt bedre denne gang end senest,« siger Morten Friis.

»Frodo Victory (V4-4) har gået gode løb på det seneste. Løser det sig lidt fra et dårligt startspor, så er han en triochance,« siger Morten Friis og tilføjer om dagens sidste køretur:

»Gaston Design (5. løb) synes jeg har gået pæne løb og han forbedrer sig lidt hele tiden. Løser det sig nogenlunde, så er han en triochance.«

Morten Juul: »Hvis Birger får det løst rigtigt, så kan hun vinde«

For Skive-kollega Morten Juul fremstår Ice Dragon som den bedste chance.

»Ice Dragon (V4-1) gik supergodt senest på Jägersro. Den blev bare slået af en konkurrent som havde siddet med i ryg. Hesten har topform og hvis Birger får det løst rigtigt, så kan hun vinde,« vurderer Morten Juul.

»Fast Shadow (V4-2) forbedrer sig for hver start, men har fået et rigtigt møgspor. Der skal lidt held til ude fra spor otte, men en triopchance er han.«

--

Racing Arena Aalborgs lunch-løb indledes kl. 12.20 og omfatter fem løb. Programmet kan ses HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere