Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Stemningsbillede.Foto: US Photo.

Travkalender nr. 1: De væsentligste ændringer i løbsbestemmelserne

Felt med heste i tre spor_US
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. januar 2022 11:45

Der er foretaget en række ændringer i løbsbestemmelserne i travsportens reglement, Travkalender nr. 1 – 2022. Få overblikket over de væsentligste her. 

Af Camilla Halldorsson

Det fulde reglement for travsportens udøvelse i Danmark er beskrevet i detaljer i Travkalender nr. 1- 2022. Den nye, opdaterede udgave finder du HER (ændringer i forhold til 2021-kalenderen er markeret med rødt). 

Korrektion og animering

Det, der tidligere hed drivning, kaldes nu korrektion og animering. Det er kun tilladt at anvende pisk til at korrigere hesten – i sikkerhedsøjemed - og ikke for at opnå en bedre placering. 

Du finder § 55 Korrektion og animering på side 15 i Travkalenderen. Bliv klogere på, hvad ændringerne betyder for kuske og rytter i denne informationsvideo, hvor overdommer Kim Kabling og DTC's Peter Stenå beskriver ændringer nøje. 

Distancering

Tidligere differentierede tidskravet sig ud fra hvilken distance, løbet afvikles på. Det gør det ikke længere, og fremover distanceres man, hvis man er mere end 20 sekunder efter vinderen. Toårsløb er undtaget. (§ 61 Øvrige bestemmelser Distancering)

Startfrekvens

Ny tilføjelse til løbsreglementet vedrørende startfrekvens er, at toårige heste ikke må skrives til start med såkaldte halve linjer. Du finder § 13 (bestemmelse om startfrekvens) på Travkalenderens side 8.

Regler for forskellige typer løb: Formløb/handicap

Jockeyer må deltage i formløb, hvis de maksimalt har vundet 25 sejre i karrieren (tidligere 25 vundne løb med jockey-licens). Læs mere i travkalenderens s. 17.

Tidskrav for godkendelse i prøveløb

Tidsforskellen banerne i mellem er ændret for hhv. Bornholms Brand Park og Nykøbing Falster Travbane. Dette ændrer kravet for godkendelse i prøveløb. 

Bornholm er nu vurderet til -3. De nye tidskrav i prøveløb er følgende:

Toårige: 1:31.0, treårige: 1:28.0, fireårige + ældre samt monte: 1:26.0

Nykøbing er nu vurderet til -1. De nye tidskrav i prøveløb er følgende:

Toårige: 1:29.0, treårige 1:26.0, fireårige + ældre, samt monte 1:24.0

Læs mere på side 32.

 

Yderligere ændringer omfatter blandt andet,

- at man minimum skal være 16 år for at varme heste op på løbsdage (§35 Kørsel og ridning på travbanens område). 

- at man ikke må anvendes amerikanersulky i voltestartsløb (§46 Voltestart), se DTC's Udstyrsliste vs. 2022 for nærmere definition af udstyr.

- at der er tilføjet et gebyr på kr. 500,- hvis man ønsker at anke sin udelukkelse til DTC's ankeinstans. Får man medhold, tilbagebetales beløbet (§67 Ankeinstans)

 

Bemærk også, at der er ændringer i Forbuds- og karenstidslisten. Du finder den på side 22.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere