Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Dollars And Cents vandt dagens 1. løb til 22 gange pengene.Foto: Flemming Andersen

Favoritterne indhentede outsiderne

dollars_and_cents_2
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
17. januar 2022 14:25

Dagens løb på Skive Trav blev indledt med et par outsidere, men sidenhen tog favoritterne over. 

Af Mikkel Johansen

Efter en forsinkelse på ti minutter, forårsaget af en overfrisk Game Boy, kunne starten gå til dagens 1. løb, hvor V4-spillets største favorit Gin Lady tidligt gjorde sig bort med galop. Freja Henley åbnede bedst fra start for Anders Pedersen i 16-fart de første 500 meter. Kilometeren blev skærpet til 15,7 med Filippa B udvendigt. 

Favoritten havde gået en stærk ophentning og sad med bagerst i feltet rundt sidste sving, hvor det desværre blev til ny galop. Dermed stod det klart, at der skulle blive favoritfald allerede i 1. afdeling af V4, hvor René Kjær kunne vride Dollars And Cents på tværs i opløbet, og den kunne på de sidste meter tage sig forbi Freja Henley. Jalka sluttede stærkt af som tredje efter et inderbaneløb. 

Vindertiden for Dollars And Cents blev 14,7/1600ma. 

dollars_and_cents

Dollars And Cents.

Thai Sansa fra start til mål

Hussein Kassir havde planen klar med Thai Sansa i dagens 2. løb, hvor den resolut svarede føringen i en 13-åbning for sidenhen at kunne afvise Come On Party i en tæt opløbskamp til sejr i tiden 15,1/2060ma. 

René Kjær forsøgte at tiltvinge sig teten ned ad langsiden første gang med Exit To Heaven, men Hussein Kassir svarede denne ude, hvor Zadok Font lukkede af i vinderhullet. På kilometeren var tempoet taget betragteligt ud, således at noteringen lød på 1.17. 

Come On Party havde gået den tunge vej udvendigt, men havde alligevel kræfter til at gå i nærkamp med Thai Sansa ind på lige bane. Den indvendige kunne dog svare hele vejen til mål, hvor Zadok Font fra vinderhullet var tredje. Honor var favorit og angreb godt på bagerste langside, men det ebbede lidt ud de sidste 100 meter efter pause. 

thai_sansa

Thai Sansa.

Favoritterne lukkede i V4

Dagens første favoritsejr kom i 3. løb, hvor Galant Lund var bedst trods udvendig rejse undervejs i tiden 15,8/2060ma før godt afsluttende Do It Gardenia og Golden Bay. 

René Kjær sendte Guns N’Roses til front, hvor der blev kørt 14,5 de første 500 meter. Birger Jørgensen satte sig til rette forrest i 2. spor med favoritten, mens John Friis perfekt havde fanget 2. par udvendigt med Emil V P. 

Sidstnævnte måtte dog slippe taget på bagerste langside, hvilket gav Martin Andreasen pladsen til at komme fri af inderbanen med Do It Gardenia, som indledte eget angreb i sporene rundt sidste sving. I mellemtiden havde Galant Lund koblet greb på den førende, og den dansede væk opløbet ned til sikker sejr. 

galant_lund (1)

Galant Lund.

Favoritterne tog over i de sidste par afdelinger af V4, og Haha Ha kunne føre størstedelen af sidste afdeling til sejr i tiden 13,7/1600ma, hvilket var ny rekord for Adrian Chip-datteren. 

Birger Jørgensen havde på forhånd udtalt, at han ville køre til spids med Enson for så at slippe til en af de mere betroede konkurrenter, og det holdte stik, da Haha Ha overtog teten op forbi publikum. Firenze Laser havde haft galop på rundt første sving. 

Destiny’s Diamond gik udvendigt for Jeppe Rask, hvor kilometeren gik efter 13,6 med Firenze Laser angribende i 3. spor, men det endte i ny galop ved indgangen til sidste sving. Den i dødens siddende Destiny’s Diamond måtte slippe taget ind på lige bane, hvor Enson tog andenpladsen fra vinderhullet, mens Formidable Vincent på en god afslutning tog den sidste trioplacering. 

haha_ha

Haha Ha.

Double til Kjær

René Kjær lukkede lunchtravet på Skive Trav denne mandag med endnu en sejr bag en Frank Sørensen-trænet hest. Denne gang var navnet Dollar Coins, som ifølge kusken selv galoperede sejren bort senest. I dag tog den revanche i tiden 16,4/2060ma. 

Den blev kørt til spids midtvejs efter 1.13/500 meter og 1.16/1000 meter for den førende Gargamel. Birger Jørgensen kørte sidenhen frem udvendigt med Ghania Sensei, men det blev til slut Hello Stone, som blev mest nærgående, og denne tog andenpladsen før netop Ghania Sensei, som blev tredje. 

Billedet er undervejs!

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere