Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Dubai: King David starter den 28. januar

KING_DAVID_(vindercirkel)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. januar 2022 15:00

Det danske flagskib indenfor galopsporten syvårige King David gør hvis alt går efter planen sin første start i Dubai fredag den 28. januar. 

Af Henrik Brendholdt

Galoptræner Niels Petersen har 11 heste i Dubai denne vinter, når The World Cup Carnival afvikles fra fredag den 14. januar frem til fredag den 25. februar. Ialt er 28 skandinavisk trænede heste afsted denne vinter.

De 10 af hestene er fra stalden i Norge, mens King David er den eneste fra hans danske fillial på Klampenborg Galopbane. Dermed er Elusive City-sønnen den eneste, som både er danskejet, dansktrænet og danskopdrættet i Dubai denne vinter.

KING DAVID_11I8466King David som ejes af Karin Salling og som er opdrættet af Stutteri Stork har vundet 12 sejre i karrieren og har indløbet flotte. 2.579.491 kroner. Foto: Burt Seeger.

Vi fangede Niels Petersen over telefonen tirsdag formiddag

  -  Jeg er netop kommet hjem fra Dubai i går og har været der en uge. Skal derned igen men har jo også heste herhjemme og koncentrere mig op.

  -  Det går fint med hestene dernede. Hestene har lige skullet afklimatisere sig. Det ser dog fint ud for dem alle nu.

Syvårige King David kom i 2021 i træning hos Niels Petersen, efter en årrække hos Marc Stott. Sæsonen gav en sejr i syv starter og en indtjening på 550.620 kroner. Største præmie blev indvundet i sejren den 8. august i Sjællands Vindues- Og Dørcenter Pokalløb(L) med en førstepræmie på 165.000 kroner

  -  King David stortrives i varmen så det går fint. Han gik nogle gode job i oktober/november og var velforberedt hjemmefra. Han løber om 16 dage som er fredag den 28. januar

  -  Det er i et Gruppe 2 løb over de 1600 meter på græs. Normalt mener jeg han er bedst på de 1600-1800 meter, og på den store bane dernede passer distancen fint. Det er jo et Gruppe løb og kvaliteten på modstanderne er høj. Med blandt andet Godolphin heste i feltet, fortæller Niels Petersen. 

King-David-2195-LKing David har vundet  Gruppe-løb i lande som Tyskland og Sverige. Denne vinter gøres forsøget i Dubai. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Niels Petersen har fire andre danskejede heste med i sin trup til Dubai. Tre heste Could Be King, Tuwaiq og Kick On ejes af Elkær Stutteri, mens Chianti ejes af Miga Horses A/S. Alle fire står dog i stalden i Norge

   -  Både Could Be King og Kick On forventer jeg starter fredag den 21. januar, slutter træneren af.

Kick OnCharm Spirit-sønnen Kick On (hcp 95) har vundet seks sejre siden sin ankomst til Skandinavien. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere