Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Bent Olsen: Pjerrot starter nok den 21. januar

Pjerrot
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
03. januar 2022 23:00

Der er hele 27 skandinavisk trænede galopheste i Dubai denne vinter for at deltage i The World Cup Carnival 2022. To af dem kommer fra Klampenborg træner Bent Olsens træningskvarter.

Af Henrik Brendholdt

Sædvanen tro sender Klampenborg træner Bent Olsen nogle heste til årets The World Cup Carnival. I år er det de to Lone Kaj-Nielsen-heste Learn By Heart og Pjerrot der skal repræsentere stalden.

   -  Begge heste er kommet godt derned og trives med forholdene. I år er hestene bedre forberedt i forhold til sidste år, og desuden er de kommet til Dubai i bedre tid i år, fortæller træner Bent Olsen, som igen i år har Tine Hansen til at passe hestene dernede.

Syvårige Learn By Heart er for tredje gang i karrieren i Dubai. Det er dog i seks starter endnu ikke blevet til en top fem placering for Frankel-sønnen, som har indløbet 1.330.443 kroner i karrieren.

  -  Han har løbet i tough selskab dernede hver gang. Denne gang håber vi at finde nogle handicaps til ham.

LEARN BY HEART_MGL9801Learn By Heart forsøges endnu engang i Dubai. Hingsten ejes af Lone Kaj-Nielsen. Foto: Burt Seeger.

Treårige Pjerrot er også med i Dubai og kan blive Bent Olsens første starthest dernede

  -  Pjerrot starter nok den 21. januar i Jumeirah Derby Trial. Det er over de 1800 meter og på græs. Han er en god hest som vandt to flotte og overlegne sejre i fjor, fortæller træneren.

The World Cup Carnival på Meydan starter i år fredag den 14. januar og løber frem til den 25. februar. Lørdag den 5. marts er der herefter Super Saturday, og der sluttes af med World Cup-dagen den 26. marts

PJERROT_S2_1816Treårige Pjerrot vandt to sejre i fjor. Her vinder den en sikker sejr på hjemmebanen i Basnæsløbet. Foto: Burt Seeger.

Flere danskejede heste i Dubai

Årets meeting på Meydan tegner endnu mere interessant end nogensinde før set med danske øjne. En lang række af de bedste danskejede heste er i Dubai denne vinter.

Miga Horses har treårige Chianti dernede. Elkær Stutteri har hele tre heste i Dubai. Treårige Tuwaiq samt de to ældre topheste Could Be King og Kick On. Den danskopdrættede tophest King David forsøges også denne vinter i The World Cup Carnival serien. Alle hestene trænes af Niels Petersen.

Kick On opløbKarin Sallings øjesten King David (til venstre) bliver ganske interessant at følge på Meydan denne vinter. Her bliver den besejret af en anden Dubai starter, Elkær Stutteries Kick On, som her vinder Swedish Open Mile (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere