Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Sæsonen 2023 indledes i Skive 2. januar

MARILYN
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
28. december 2022 13:21

Der mangler i skrivende stund stadig to løbsdage i indeværende sæson, men allerede nu kigger vi fremad mod den nye sæson, da der I dag har været startmelding til den nye sæsons første løbsdag.

Af DH Sport

Skive Trav skyder den nye sæson i gang

Når der tages hul på en ny sæson, har der igennem de sidste mange år også været tradition for, at der afvikles en del såkaldte Lunch Trav om mandagen med start kl. 12.20. I år er således ingen undtagelse, og det hele skydes i gang mandag 2. januar på Skive Trav med fem hurtige travløb, hvor spilleformerne er V4 og Lunch Dubbel.

Marilyn vs. Galant Lund

I sidste afdeling af V4 og LD-spillet mødes et par rigtige sejrsheste i form af Marilyn og Galant Lund. Førstnævnte trænes af Lillian Uglebjerg, som har haft sin hidtil bedste sæson som travtræner i 2022, med 28 sejre i skrivende stund. Skive Trav er dog den bane, som der er taget færrest sejre på i 2022 (2), men måske kan Marilyn sammen med Morten Friis være med til at forbedre de tal i 2023. Marilyn vandt næsten halvdelen af sine 14 starter (6 sejre) i 2022 og en indtjening på godt 84.000 kr. Konstellationen Morten Juul/Birger Jørgensen lægger sig dog aldrig ned på forhånd og netop det par har fejret utallige triumfer på hjemmebanen i 2022. Tre af de mange sejre er taget med Galant Lund, som altså på papiret ligner værste trussel til Marilyn i kampen om årets første sejr. Som før nævnt så afvikles der fem løb på mandag med start kl. 12.20 og man kan se startlisten ved at klikke HER.

Foto (Burt Seeger): Marilyn/Rene Kjær ved sejr på Lunden tilbage i februar.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere