Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

God staldform hos Kim Mortensen

B_G_Anna _Maria _med _Kim _Mortensen _27_Juni _2018_Fotograf _Torben _Ager _Travfoto _Bornholm _TKA_1030
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
02. august 2022 8:00

Træner Kim Mortensens stald har de seneste løbsdage vist fin form med flere fremskudte placeringer. Denne aften kan stalden igen være leveringsdygtig til spillerne.

Af Mikael Due Lund

Selv om årets førsts sejr lader vente på sig har den flittige træner flere gode placeringer at henvise til i denne sæson, og det virker til at der er topform på materialet fra stalden i Boldilsker Plantage.

- Det er fin form på flere af hestene, og en hest som Dora Solo er begyndt at kæmpe mere til mål. Men grundlæggende har vi manglet heldet i flere afgørende situationer, fortæller Kim Mortensen.

Du starter 7 Bad Shadow fra svært spor i V5-1?

- Han har været svingende i år og senest var vi uheldige hvor han var på vej frem og der var sammenkørsel. Han er lidt langsom fra start, og sporet i volten gør det også svært, så han er en lille triochance, bedømmer Kim Mortensen.

Starthurtige 4 Brave Sensation har en god opgave i 3. løb?

- Den har stået lidt over i arbejde, men er ellers starthurtig. Dog kan det blive svært at komme forbi Emily K fra start. Jeg kører igennem og ser om det bliver spids eller ryg. 

Den kan vel ikke undlades i stregspillet?

- Nej, den skal krydses blandt 3-4 stykker, vurderer Kim Mortensen der vandt en Derbyprøve med Circle of Game i 1999.

 Topform har 6 Dora Solo. Hvad forventer du dig af hende?

- Hun satte rekord i forrige start og kæmper bedre i opløbet. Sporet er passende på en starthurtig 1er, da hun skal sidde i inderbanen. Kan være et emne til triospillerne, men ikke noget til V-spillene, betragter 1963-fødte Kim Mortensen. 

Kan jernhoppen 6 B G Anna Maria hente årets første top3 i V5-finalen?

- Hun er ved at være slidt og er i en hård klasse. Sporet er også passende for hende, men vi skal søge en mindre præmie. Aftalen er, at Michelle K. Høstrup skal have hendes første føl når den tid kommer, forklarer Kim Mortensen. 

Ready Cash-søn i prøveløb og Roberto klar til BM-prøve

Uden for rammeprogrammet er der også fokus på Kim Mortensen. I dagens prøveløb starter han en ukendt Ready Cash-søn i Curtis Somolli.

- Ja, den er spændende alene på afstamningen. Han har været hos mig det meste af året, men papirarbejdet har taget tid. Nu er han klar til prøveløb og så vi se.

- Han er som andre efter Ready Cash hurtig, men også hidsig og har lidt aktionsproblemer.

- Det virker som om det er stayerløbene han skal ud i, bebuder Kim Mortensen.

Der har været stille omkring sidste års BM-deltager Roberto. Ser vi ham igen?

- Ja, han er klar til næste løbsdags BM-prøve. Han har stået skadet, men træneren Gunnar Gjelsvik melder ham fit for fight. Den træner for fuldt i øjeblikket.

- Det er svært på en lille bane når han er entaktet, men vi håber han kommer til at gøre en god figur i prøven, og så bør han være bedre i et eventuelt mesterskab, skønner Kim Mortensen.

Bornholm har otte løb på programmet denne tirsdag med første start klokken 18.15.

Baneprogram kan ses her

Kuskekommentarer følger her    

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere