Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Heston levede op til sin træners forventninger på Fyn.Foto: Gorm Johansen

Topsport på Fyens Væddeløbsbane

HESTON
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
01. april 2022 18:40

Fynsk Fredag skuffer aldrig. Denne gang med fine nulheste, 12-tider og stor udbetaling i V5.

Af Mikkel Johansen

Det vrimler med fine heste i de lave klasser for tiden, og det var ingen undtagelse på Fyens Væddeløbsbane.

Dagens 1. løb blev vundet af Team Juels Heston efter føring størstedelen af vejen. Nicklas Korfitsen forsøgte at overtage med favoritten Painted Genius efter 500 meter, men uden held. 

Han gik i stedet ned i ryg på den førende, hvor Bo Westergaard-staldens 2. deltager Mook kom frem i dødens med en omgang igen. Sidenhen var der topfart på de resterende 1000 meter, hvor Painted Genius blev bakket fri rundt sidste sving. 

I en tæt afgørelse formåede Jeppe Juels Raja Mirchi-søn at forsvare sig mod en stærkt afsluttende Painted Genius i tiden 18,2/2140mv. 

Toptider i V5’s sidste afdelinger

Taste Of Diamonds var bedst til slut i klassen under 245.000 (fordel hopper 320.000). Den blev kørt defensivt rundt af Bo Westergaard, hvor der var toptempo på den førende Casino Royal.

09,4/500 meter og 11,6/1000 meter blev den førende klokket til undervejs, hvor Ea sad udvendigt for Jeppe Rask. 

Casino Royal kæmpede forbilledligt på i årets første start, men Taste Of Diamonds sluttede uimodståeligt af og vandt til slut i ny rekord; 12,5/1640ma. 

TASTE_OF_DIAMONDS

Taste Of Diamonds.

Bent Svendsen blev snydt for sejren på sin 35 års jubilæumsdag som travtræner. Han var storfavorit med First One Diamond, som også længe lignede vinderen i front, men fra vinderhullet gik Clark Gable forbi i fremragende 12,1/1640ma.

Deloittes Ærespræmie var sidste afdeling af V5-spillet, der fik en endelig værdi på 335.272 kroner til blot en enkelt række.

Hjemmebane-sejre

John Køhler leverede, som også Carsten Rabjerg refererede det efterfølgende, en vaskeægte sensation i 1. afdeling af V5-spillet med Eagle Bat. Afkrydset på kun 1% spurtede den frem til sejr i tiden 14,6/1640ma. 

EAGLE_BAT

Eagle Bat.

Egon T B fortsætter med at imponere for sin ejer og træner, Søren Bønneland. Fra 2. par udvendigt angreb parret med 500 meter tilbage af 4. løb, og ind på lige bane tilkæmpede de sig et overtag på M T Pau Gasol. Vindertiden blev opgjort til 17,8/2140mv.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere