Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Lunden fredag: Cash Heavy mod fjerde i træk?

Cash Heavy 16/7
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
04. april 2022 15:50

Hjemmebanehesten Cash Heavy er ubesejret i denne sæson og sigter mod fjerde sejr i træk. Sæsondebut til sejrshesten Down Town Girl, og så venter en fin duel mellem Daytona og Come On Hugo i opgøret for bedste klasse.

Af Claus Bossow

Fredags-travet er i denne uge kommet til Lunden, der kan præsentere et ni løb stort program, og det er med flere interessante heste til start.

Hjemmebanehesten Cash Heavy har været først over stregen i samtlige sine tre starter i denne sæson. Det er allerede blevet til mere end 50.000 kr. indtjent ved én sejr på Jägersro og to sejre i Lunden, og ved seneste sejr blev en så fin hest som Kluivert Boko sikkert nedkæmpet. Selvom det på fredag handler om tillæg og dermed voltestart, kan Cash Heavy og Jens Simoni igen blive spillernes holdepunkt.

Jeppe Juel er atter på plads i hovedstaden, og blandt de tre medbragte heste er fine Down Town Girl i sæsondebut. Seneste start var tilbage i oktober, hvor Donato Hanover-datteren på Åby var en flot nummer tre i fornemme 1.11,8 over sprinterdistancen – og tilmed fra spor 11.

Og så ligner det en spændende duel i opgøret for bedste klasse, når Daytona og Steen Juul skal forsvare de lokale farver over for Come On Hugo, der for alvor er tilbage i regi Bent Svendsen. Sejren i montéløbet i fredags på Fyn vidnede under alle omstændigheder om en hest, der har genfundet lysten til jobbet som væddeløber.

Fredagens program har første start kl. 15.45 og indledes med endnu et interessant treårsløb i løbsserien Made In Denmark.

Du finder startlisten her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere