Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Jeg får gåsehud hver gang jeg ser det

goodfortune.width-980
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
16. september 2021 12:19

Den lille nordjydske opdrætter Karsten Østergaard oplevede sit livs triumf søndag eftermiddag, da hans afkom Good Fortune vandt Breeders Trophy Classic på Bro Park, med en førstepræmie på 804.233 kroner.

Af Henrik Brendholdt

 -  Jeg så ikke engang løbet direkte. Det var først da sms'er begyndte at tikke ind med lykønskninger at jeg opdagede det, fortæller Karsten Østergaard, som driver Stutteri Outback nær Brønderslev.

  - Jeg får gåsehud hver gang jeg ser det på reprise. Min mavefornemmelse sagde før løbet den ville vinde. Det var måden den gjorde det på, hvor den gik fra en sidsteplads til sejr.

goodfortune_wvVzhI2.width-1000Vel assisteret af jockey Oliver Wilson går Søren Jensen-trænede Good Fortune frem til sejr i Breeders Trophy Classic. Foto: Stefan Olsson/Svensk Galopp.

Allerede i fjor gjorde Stutteri Outback sig godt bemærket, og blev efterfølgende nomineret indenfor kategorierne "Årets opdrætter" og "Årets komet". Karsten Østergaard har avlet fuldblodsheste i seks år 

   -  Min første avlshoppe var Cut Siegerin, og sidenhen fik jeg moderen til Aperola og Good Fortune som hedder Eko Palace Bay. Hun har en hoppeåring efter Juniper Tree, som jeg er på vej på auktion med nu. Vi har fire afkom med på auktionen, og har fire avlshopper derhjemme, fortæller Østergaard.

Good Fortune har ihvertfald givet stutteriet den bedste reklame frem mod Scandinavian Open Yearling Sale som afvikles på York Stutteri fredag. Appel Au Maitre-sønnen har vundet seks sejre i 10 starter, og har indløbet 1.378.361 kroner. Var desuden tredje i Dansk Derby i august måned

  -  Der var mange der så ham da han var føl, og flere sagde de ikke havde set noget lignende.Han lignede allerede dengang en ener, og havde selvtillid af en anden verden. Desværre er moderen Eko Palace Bay ikke i fol nu. 

GOOD_FORTUNE_S2_0015Karsten Østergaard(til venstre) i vindercirklen efter en af Good Fortunes seks sejre. Foto: Burt Seeger.

 

  -  

  -  

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere