Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Grand Circle for 3 års er inkluderet i Præmiechancen

hestehoved trav
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
14. september 2021 13:25

Efter en helt forrygende derbyweekend, hvor hesteejere, der havde meldt deres heste til Præmiechancen, fik rekordstore præmier udbetalt, er der blevet åbnet for tilmeldingen til Præmiechancen for I-/J – årgangens heste

Og interessen har været meget stor allerede i den første uge, hvor der kun mangler et par få heste i, at der er meldt et halvt hundrede heste.

Vær opmærksom på, at Grand Circle for de 3 årige heste er inkluderet – som tilfældet også var for H-årgangen.

Så nu udgør de tre klassiske løb samt Grand Circle for 3 åringer en flot kurv af løb, hvor man som hesteejer kan få lagt 50% oveni en vunden præmie.

Tilmelding til PRÆMIECHANCEN

(I/J-årgangen – heste født 2020)

Tilmelding til ”Præmiechancen for I/J-årgangen” skal ske skriftligt (post eller mail) senest 30.november 2021 til DTC eller Sport & Udvikling.

Mailadresser: rj@danskhv.dk eller storm@trav.dk

Tilmeldingen er kun gyldig, hvis den er foretaget af ejeren/den tekniske repræsentant af hesten.

Tilmeldingen skal indeholde:

  • Hestens navn
  • Navn og adresse samt mailadresse og mobilnummer på ejer/teknisk repræsentant

Regelsæt for ”Præmiechancen for I/J-årgangen”

Ordningen gælder for heste, der er født i 2020 og optaget i Dansk Travsports Centralforbunds Fødselsregister for I/J – årgangen eller supplement til denne.

Ved tilmelding bortfalder retten til udbetaling i henhold til regelsæt for Unghestesatsning (kr. 10.000). Dette gælder dog kun, hvis Præmiechancen gennemføres.

Ved mindst 75 tilmeldte heste gennemføres konceptet ”Præmiechancen for I/J-årgangen”, hvilket vil indebære en garanti for en forøgelse på 50% af præmierne (til alle præmietagere) i Dansk Opdrætningsløb 2022, Dansk Trav Kriterium 2023, Dansk Hoppe Kriterium 2023, Dansk Trav Derby 2024 og Dansk Hoppe Derby 2024 samt Grand Circle 3 års finaler 2023 for både hingste/vallakker og hopper.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere