Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Dubai med Kasper Foget og Charlotte Lohmann efter sejren i seneste startFoto: Ole Hindby

Charlotte Lohmann melder Dubai klar

Dubai 6321
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
03. september 2021 8:00

Efter seks måneders fravær gør sejrsvante Dubai comeback i en indledende afdeling til ATAK’s Fødselsdagsløb på Jydsk Væddeløbsbane.

Af Niels Jørgensen

Efter fem sejre i syv starter fra november til marts, har vi ikke set Charlotte Lohmanns øjesten Dubai i løb i seks måneder. I eftermiddag gør eftermiddag gør hesten comeback i en af tre indledende afdelinger til ATAK’s Fødselsdagsløb på Jydsk Væddeløbsbane i eftermiddag.

»Dubai (2. løb) fik en reaktion på en gaffelbåndsgren og fik derfor pause. Det var ikke noget alvorligt, men nok til at give ham fri. Vi gav ham fri i næsten to måneder. Siden har vi trænet og han virker til at være klar,« siger Charlotte Lohmann.

»Jeg synes faktisk det er hårdt at han er tippet vinder. Der er mange gode heste med, det er længe siden hesten har startet, og den kan mangle det berømte løb i kroppen, men ud fra træningen at dømme, så går han til finalen,« siger Charlotte Lohmann.

Er der noget du kan have ønsket dig anderledes til comebacket?

»Ja, at den indledende afdeling havde været 2300 meter. Jeg synes at hestene er fordelt godt. Der er gode amatørheste med i alle afdelinger, men Dubai er god i Århus, og jeg har en af Danmarks bedste kuske til hjælp. Vi har længe joket med, at ATAK’s Fødselsdagsløb er noget af det eneste Dennis mangler at vinde, så jeg har en opgave med at have Dubai klar,« siger Charlotte Lohmann med en latter.

Tvivler på en fjerde sejr

En af de kuske som har prøvet at vinde ATAK-finalen – tre gange endda – er lokale Emil Helge Mæhlisen, men han forventer ikke umiddelbart at den fjerde sejr kommer med Expo Lane.

»Expo Lane (7. løb) kan vel kun overraske. Jeg synes ikke helt hesten har budt sig til i forhold til det den træner efter, men indimellem har den de rigtige dage og så gider den godt. Jeg tænker, at den nok skal komme med til finalen. Hesten træner godt. Den dag hesten vandt, fik den det hele serveret og lavede ikke noget undervejs. Det er sådan et løb den skal have igen, må vi erkende. Det er nok maksimalt en triochance,« vurderer Emil Helge Mæhlisen.

Kan du sætte ord på følelsen af at vinde ATAK’s Fødselsdagsløb?

»Det kan ikke rigtigt beskrives. Det har været super de gange, jeg har prøvet det, og jeg forstår godt at andre gerne vil prøve at vinde det. Det vil jeg også gerne igen, men jeg er bare ikke sikker på, at det bliver lige i år.«

Der er 10 løb på Jydsk Væddeløbsbanes fredagsprogram fra klokken 15.45. Se programmet HER

Der findes yderligere træner- og kuskekommentarer på Jydsk Væddeløbsbane HER

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere