Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

Birger Jørgensen dagsbedst med tre sejre

Gerda 030921
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
03. september 2021 19:45

Som så mange gange før blev Birger Jørgensen dagsbedst med tre sejre. Alle tre sejre blev taget med outsidere til gode odds

Af Kim Hansen

Første løb blev afgjort i startmomentet hvor det lykkes Birger Jørgensen at holde spids fra spor et med Touch De Bellouet. Favoritten Gladiator var tidligt fremme og sidde i dødens, men var træt med 100 meter til mål og måtte nøjes med fjerdepladsen.

Gloryfy Svend K A med Jeppe Juel sad i vinderhullet gennem hele løbet, og gik i mål som anden med kræfter sparet kort foran Focus P på tredjepladsen. Birger Jørgensen bemærkede efter sejren, at Gloryfy Svend K A havde været vinderen såfremt hullet var opstået.

Dubai tilbage på vinderpladsen efter 6 måneders løbspause

Spillerne havde gjort Dubai til storfavorit i ATAKs fødselsdagsløb indl. afd. trods en længere løbspause, og som mange gange før havde spillerne set rigtigt. Trods fyrre meters tillæg sad Dubai og Dennis Kristiansen tidligt i andet par udvendigt i ryg på Cato.

Efter 1000 meters kørsel blev Cato sendt til spids, og fik hurtigt den senere vinder op udvendigt. Ved indgangen til opløbet gik Dubai til spids, og Dubai havde ingen problemer med at vinde løbet før Cato og Tourmalet. Checkpoint S H galopperede en tilsyneladende sikker andenplads bort i opløbet.

Dubai 030921Dennis Kristensen og Dubai fandt igen vinderrytmen efter et halvt års løbspause. Foto: Ole Hindby. 

Gerda sejrede for første gang i karrieren

V5 spillerne fik en overraskelse i anden afdeling i form af Gerda med Birger Jørgensen. Løbet blev indledt med galop for både M T Pau Gasol og Echezeaux og de resterende fem ekvipager lå som perler på en snor med Daylight V P i front foran spilfavoritten Conair M.

Birger Jørgensen med Gerda tog som den første initiativ, fra en position i tredje indvendigt kørte han frem i dødens, og sejrede knebent foran en optimalt kørt Conair M. Tredjepladsen til Gazella K.

Damse P D og Harald Dyrberg sejrede sikkert

Ekvipagerne i ATAK´s fødselsdagsløb indl.afd måtte gennem tre omstarter inden løbet blev givet fri. Flere af ekvipagerne var åbenbart blevet hidsige af de mange omstarter, og løbet var præget af flere galopperende heste. Fancy Bell førte det meste af løbet, men da afgørelse skulle stå, var tillægshestene Damse P D og Leading Tile kørt i stilling.  Damse P D gik frem i opløbet og afviste favoritten Leading Tile. Tredjepladsen til Ejsing og Heidi Lønborg.

Alvin C G fra dødens

I dagens femte løb var Eik Hindø kort i spids inden Coco Line tog over. Rene Kjær og Alvin C G satte sig til rette i dødens med favoritten Endless Dreams placeret i andet par udvendigt.

I opløbet viste Alvin C G sig stærkest, trods et løb i dødens, og ekvipagen afviste enkelt Endless Dreams. Tredjepladsen til Eik Hindø der efter et løb i vinderhullet afsluttede fint. Rene Kjær kunne fortælle at Alvin C G for første gang blev prøvet uden alle fire sko, hvilket virkede efter hensigten.

Drønviktormolar efter optimal styring af Knud Mønster                                                               

Catch Me A Winner blev sendt til spids i dagens 6 løb, hvor det blev til en kort galop for Rothschild. Drønviktormolar blev placeret i tredje par indvendigt for derefter at skifte til tredje par udvendigt. Bosse Game sad i dødens på Catch Me A Winner, men krøb ned i vinderhullet hvorved Rothschild pludselig sad i dødens med Drønviktormolar perfekt placeret i andet par udvendigt.

Midt på opløbet havde Catch Me A Winner udspillet sin rolle og Drønviktormolar gik frem til sejr foran en godt afsluttende Mr Panamera og Rothschild. Catch Me A Winner var godkendt på fjerdepladsen efter lang løbspause.

Deckname overlegen vinder af ATAK´s fødselsdagsløb indl.afd.

Deckname sad tidligt i spids trods tyve meters tillæg, og Peter Visti anlagde et jævnt hårdt tempo, der gjorde det vanskeligt for de øvrige at få kontakt med udbryderen. Deckname holdt tempoet hele vejen, og vandt ganske let foran Livi Noble og så var der langt til tredjehesten Captainhaselhof BE.

Deckname 030921Kredsen omkring Deckname og Peter Visti efter sejren i dagens 7. løb. Foto: Ole Hindby. 

Eros Sisa sejrede i dramatisk opgør

Favoritten Futteflagfis gik direkte til spids, og så ud til at have alt under kontrol, da det blev til en umotiveret galop, hvilket efterlod Berlo i front med den senere vinder Eros Sisa udvendigt. Eros Sisa kæmpede hele vejen og sejrede knebent foran rygkørte Bjørn G og Berlo.

Vinderhullets Baywatch sad med alle kræfter sparet, og havde været sejrsaktuel hvis hullet var opstået. I øvrigt bemærkede vi at Futteflagfis gik strålende efter galop, men til ingen nytte da ekvipagen var diskvalificeret for galop.

Excellent Prince sejrede efter føring hele vejen

Fairfax Hyrdehøj fløj til spids for at blive afløst af Excellent Prince i første sving. Spilfavoritten Flipthecoin blev placeret i dødens. I Sidste sving stak Michael Lønborg og Excellent Prince med nogle længder samtidig med at Fairfax Hyrdehøj fik aktionsproblemer. Excellent Prince vandt sikkert foran en godt afsluttende Fairfax Hyrdehøj og tredjepladsen til Faustino.

Somersby vinder efter optimalt løb

Dagens afsluttende formløb blev vundet af Sommersby, der fik et optimalt løb i vinderhulllet bag spilfavoritten Trøjborg. Hullet kom som på bestilling i opløbet, og så sejrede Sommersby for Nils Abild foran Trøjborg og Rasmus Pilbro. 

Sommersby 030921Nils Abild sendte en hilsen ud til de fremmødte, da ham og Sommersby tog aftenens sidste sejr. Foto: Ole Hindby. 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere