Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Billund-amatør Gunnar Eriksen tager sæsonens tredje sejr - i en alder af 80 år.Foto: Gorm Johansen

80-årig sejrherre i Odense

DOYOUTHINKIAMSEXY 500 1372
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
04. september 2021 15:19

Lørdagens amatørdag gav to sejre til hjemmebaneparret Morten Kramer og Stinne Svanhede og så beviste Gunnar Eriksen at selvom man er fyldt 80 år, så kan man fortsat begå sig på væddeløbsbanerne.

Af Kim Hansen

Dagens største favorit skulle findes i form af dagens mest rutinerede kusk 80-årige Gunnar Eriksen bag Doyouthinkimsexy. Parret kunne efter opløbskamp med næstfavoritten Cassius Crown indfri forventningerne og tage årets anden sejr.

Indledningsvist blev Corona Bork sendt til spids for tidligt i løbet at blive afløst af næstfavoritten Cassius Crown. Efter en omgangs kørsel sendte Gunnar Eriksen Doyouthinkimsexy frem fra en position i tredje par indvendigt, og ekvipagen fik spidsen uden sværdslag. Doyouthinkamsexy holdt sikkert hele vejen til mål og sejrede foran Cassius Crown og Emil Lund.

Gunnar Eriksen viste, at han i en alder af 80 år fortsat evner at køre væddeløb. Hør mere om hans tanker om hans største oplevelser med travet og tanker om fremtiden i dette interview.

 DWIGHT SHADOW 500 1180

Parret Morten Kramer og Stinne Svanhede sejrede i to af dagens fire opgør. Først Morten Kramer bag Dwight Shadow. Foto: Gorm Johanssen

Dwight Shadow sejrede efter optimal styring af Morten Kramer

Det indledende formløb havde Pomerans Dag som favorit, men Pomerans Dag var hurtigt ude med galop. Indledningsvis tog Unbelievable S spids med Darlig Blåbjerg udvendigt og Kajsa Sånna i andet par udvendigt. I opløbssvinget trykkede Darling Blåbjerg sig til spids og den i tredje par udvendigt siddende Dwight Shadow optog forfølgelsen.

Ned gennem opløbet kæmpede de to ekvipager side om side, men den udvendige Dwight Shadow viste sig stærkest og sejrede foran Darling Blåbjerg og Unbelievable S.

Overlegen sejr til Will Power og Stinne Svanhede

Dagens SU-løb blev vundet af Will Power med Stinne Svanhede efter devisen fang-mig-hvis-i-kan. Will Power tog spidsen efter kort kamp med favoritten Grose Photo og med spidsen indtaget, øgede Will Power tempo og afstand til Grose Photo, der også havde god afstand ned til feltet.

Sejren blev ganske overlegen foran Grose Photo og Sarek, så det var en god anledning til en sejrsgestus fra Stinne Svanhede.

WILL POWER 500 1290

Conrad Shadow sejrede i løb med overpace

I dagens andet løb et sprinterløb med autostart tog Sioux Vicious og Borntowin en ordentlig duel, der resulterede i, at den første kilometer blev tilbagelagt efter 12,9. Conrad Shadow fik kontakt med udbryderne i sidste sving, hvor Mads Hjortsballe valgte at gå indvendigt, samtidig med at Sunny Boy Lavec blev sendt i angreb i tredje spor.

Imidlertid løb Sunny Boy Lavec ud i galop, og så kunne Mads Hjortsballe og Conrad Shadow trække bagom og gå forbi til sikker sejr foran Borntowin og Sunny Boy Lavec, der kom godt tilbage efter galop.

CONRAD SHADOW 500 1225

 Overskud hos Mads Hjortsballe og Conrad Shadow, der når målstregen først. Foto: Gorm Johansen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere