Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Heavenly Stone vandt Jydsk 2-årings Grand Prix 2021Foto: Ole Hindby

Toårsstjerner i prøver til Dansk Opdrætningsløb

Heavenly Stone 031021
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
12. oktober 2021 14:42

Startlister: Søndag dyster de toårige heste om finalepladser til Dansk Opdrætningsløb, mens Skive åbner efterårsferien med mandagstrav.  

Af Camilla Halldorsson

Efter søndagens Kriteriefinaler på Lunden vendes blikket nu mod næste store unghesteløb på hovedstadsbanen - Dansk Opdrætningsløb.

Dansk Opdrætningsløb indgår i Præmiechancen og fra og med i år køres der forprøver til løbet. 23 af de 26 tilmeldte heste til Pointberegningen blev skrevet til start i prøverne, hvilket indebærer tre prøver. Herfra kvalificerer de tre bedst placerede heste sig, samt den af af fjerdehestene, der er opført øverst på Pointberegningslisten. Der er således 10 startpladser i finalen 5. november på spil ved søndagens løb.  

Glæd dig til blandt andet at se vinderen af Jydsk 2-årings Grand Prix, Heavenly Stone, samt Hnokki Speed og Howlingatthemoon, som også begge allerede har tjent over 100.000 kr.

Der bydes i alt på 11 løb og foruden de spændende 2-års løb, kan man se frem til et interessant opgør for dagens hurtigste klasse. Startlisten kan ses her. Billeter kan købes her.

 

Mandagstrav med varme Årets Hest-kandidater

Når der på mandag afvikles Power Hour i Skive, så afvikles alle V4-løbene efter amerikanerløbs-princippet. Hvilket vil sige, at det laveste startspor også har den laveste præmiesum, i det pågældende løb. Sådanne løb er som regel også garant for gode gevinster.

Blandt mandagens startende heste er også tre kandidater til Årets Hests-titlen på Skive Trav. Såvel Elvis Shadow, Poeten Blåbjerg og Freja Lund står noteret for tre sejre og jagter således den fjerde af slagsen på mandag.

Der afvikles i alt ni løb og man kan se startlisten ved at klikke her. Billetter kan købes her

 

 

Elvis Shadow 24122020

Elvis Shadow - en af flere kandidater til Årets Hest-titlen i Skive. Af Flemming Andersen. 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere