Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Felix og René Jonassen vandt Jydsk 3-årings Grand Prix ConsolationFoto: Ole Hindby

Lidt irriterende med "lige ved og næsten"

Felix
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
21. oktober 2021 15:05

Charlottenlund-træner René Jonassen har gang i endnu en kanonsæson, og kan med sejr i Grand Circle 4-års Championat i Odense fredag eftermiddag runde en million i indkørte præmier.

Af Jesper Elbæk

René Jonassens våben i Grand Circle 4-års Championat hedder Felix, og det er en hest, der i både sidste sæson og denne sæson har været en rigtig flot runner-up i storløbene.

Som 3-års var Felix tredje i både Dansk Trav Kriterium (First Blood-Fossa), derefter tredje i Grand Circle 3-års Championat (Fossa-First Blood) og anden i Dansk Avlsløb (Fossa). I denne sæson blev det så til en tredjeplads i Dansk Trav Derby (Festival Of Speed-Frodo Cash) og en andenplads i Aalborg Store Pris (Fossa).

Alt i alt mange flotte resultater, men der mangler lige en storløbssejr - selv om Felix ganske vist fik en laurbærkrans, da den vandt Jydsk 3-årings Grand Prix Consolation sidste år.

- Ja, det har været lige ved og næsten, og det er en lille smule irriterende, at vi så mange gange bare har mødt én eller to, der var bedre. 

- Nu er der én chance tilbage, og formen på Felix virker fin. Han har passet sine intervaller, og virker fin og glad. Jeg fokuserer på at holde den samme rytme med ham, som han er vant til. Så han går udenfor som han plejer, og han har et skur han kan gå ind i, hvis det bliver for koldt eller regner, forklarer René Jonassen, der som nævnt har haft en kanonsæson.

Felix René Jonassen Jydsk 3 Aarings Grand Prix Consolation
Felix og René Jonassen vandt Jydsk 3-årings Grand Prix Consolation sidste år, og jagter en ny laurbærkrans fredag eftermiddag i Odense, når den starter i Grand Circle. Foto: Ole Hindby

I præmiekroner er det i skrivende stund blevet til 874.832 kr., og det er allerede mere end hele 2020, hvor Stald Jonassen indkørte 800.180 kr. 2019 var en mindre katastrofe med cirka 300.000 kr. indkørt, men ellers har René Jonassen som træner indkørt cirka en halv million.

Så 2020 og i særdeleshed 2021 har været supersæsoner.

- Ja, det har gået fantastisk. Jeg har haft bedre heste i stalden, og så har vi næsten undgået sygdom. Det er vigtigt i alle stalde, men ellers har vi ikke ændret noget radikalt, fortæller René Jonassen, som ud over Felix starter to heste i Odense på Grand Circle-dagen.

2. løb 1 Firefoot: Gik fint i Derbyweekenden, men senest på Halmstad var han ikke på toppen. Han var for gal, og vi fandt også noget i halsen på ham efterfølgende. Kan han være tredje/fjerde i dette løb, så er det ok.

8. løb 4 Fazenda: Sad fast senest på Lunden, men er faktisk i god form. Hun har normalt en god speed, hvis hun får et godt rygløb undervejs. Kan sagtens være blandt de tre her.

Fast Track-programmet kan downloades gratis HER.  

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere