Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Hnokki Speed vandt sin debut i Aalborg på en 1.16-tidFoto: Ditte Hesselborg

Hnokki Speed har trænet supergodt

Hnokki Speed Maal
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
13. oktober 2021 18:35

Wishing Stone-sønnen Hnokki Speed fik en kanonstart på karrieren med to sejre på 1.16- og 1-15-tider, inden det senest blev til galop i Derbyweekenden. Søndag går den ud i en prøve til Dansk Opdrætningsløb, og Danskhv.dk tog pulsen på hestens træner Jan Friis.

Af Jesper Elbæk

Det så faktisk ikke specielt godt ud, da Hnokki Speed galopperede i Derbyweekenden i et løb, som blev vundet af Peter Rudbeck-trænede Howlingatthemoon foran Diapason og Bellissimo Face.

Det lignede en hest ude af balance. Og Hnokki Speed sprang over Aalborgs Auktionsløb 17. september. Så vi starter med at spørge træner Jan Friis til, om han er enig i dén vurdering?

- Ja, han var ikke til sin fordel ved dén start. Han var ikke oplagt, var træt og sløv. Efterfølgende har vi behandlet ham i en has, og så har han været i en vækstperiode også. Så han har fået lov at hvile lidt.

- Efterfølgende har han trænet supergodt, og Hnokki har altid haft let ved det. Jeg var på banen med ham i fredags, hvor jeg kørte 1.25 på en god måde. Jeg behøver ikke køre stærkere med ham for at mærke, at det er godt.

Første gang med prøver til Dansk Opdrætningsløb

Det er første gang der afvikles prøver til Dansk Opdrætningsløb, hvor man indtil nu bare har kørt en finale og et trøstløb baseret på de heste, der er tilmeldt pointberegningen.

Nu er der prøver ligesom til f.eks. Kriterium og Derby, og der er samlet 23 heste til tre prøver, der køres som løb 2, 5 og 8 søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane. Fast Track-programmet kan downloades HER.

Hnokki Speed skal ud i den første prøve, og selv om den står højt på pointberegningslisten, så er det en fordel at vinde sin prøve, for at få et godt startspor i finalen. Men hvordan vurderer Jan Friis selv chancerne?

- Hnokki har trukket et godt startspor, men der er gode heste imod. Henrik Will gjorde det jo godt i Aalborg, og jeg synes også Steen Juuls hest (Heimaey) så fin ud i sin debut, så dem har jeg respekt for.

- Det er jo dyr vi har med at gøre, og hestene er kun to år. Men jeg er da "noget optimist", og forventer at gå videre til finalen, afslutter Jan Friis.

Hnokki Speed OploebHnokki Speed midt på opløbet, da den vandt sin debut i Aalborg på toptiden 1.16,8. Foto: Ditte Hesselborg.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere