Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Gibson i vindercirklen med ejer, træner og opdrætter ved sin side.Foto: Burt Seeger

Gibson viste vejen i Kriterium Consolation

GIBSON (2)
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
10. oktober 2021 18:00

René Jonassen kunne for andet år i træk vinde Kriterium Consolation. I år hed vinderen Gibson, som førte størstedelen af løbet. De sidste vindere af ligafinalerne blev fundet.

Af Mikkel Johansen

René Jonassen har et stort talent i sin treårige Gibson, som vandt Kriterium Consolation i tiden 16,0/2000ma efter at have overtaget føringen fra Galliano Peak efter 500 meter, som var gået i blot 19-fart. 

Jeppe Juel trådte på speederen og tog enkelt teten med Galliano Peak fra start, men René Jonassen bakkede sig tidligt fri af inderbanen og suste i et snuptag rundt om Jeppe Juel forbi staldene første gang. Det resulterede i en skærpelse til 16-fart på kilometeren. Theo Damsgård havde i mellemtiden også afløst René Kjær i dødens position med Good Luck, så nu Golddigger Shadow fik en optimal rejse i 2. par udvendigt. 

Kun Ginai havde gjort sig definitivt bort på bagerste langside, da den slog på sin 2. galop, mens Michael Lønborg også havde haft fejl på med Gibbs, men denne sad fortsat med i slutstriden rundt opløbssvinget. 

Good Luck måtte slippe taget udvendigt på Gibson rundt sidste sving, hvilket efterlod Jeppe Juel med muligheden for at indlede eget angreb fra vinderhullet med Galliano Peak. I samme moment slog hesten på en minimal galop, men Jeppe Juel havde ikke udelukkende lagt sine køreegenskaber hos Garfield, for han reddede på eminent manér en altødelæggende galop, således at parret i stedet kunne tage en flot andenplads. Grumbazz Kini tog tredjeplads i inderbanen for Henrik Lønborg. 

- Han er bange for startbilen, så han slap biddet, og jeg måtte tage det roligt fra start. Jeppe (Juel, red) prøvede at svare, men jeg kørte stærkt for at overtage spidsen. Han har en fantastisk indstilling, og det blev let, fortalte René Jonassen. 

GIBSON 10/10

Gibson. Foto: Burt Seeger.

Borups Racing på toptid

Det var en imponerende præstation, som Johan Anderberg-trænede Borups Racing leverede i Travligaen, liga 2 - Finale, hvor den svarede spidsen i en 11-åbning de første 500 meter, hvor Victory Island havde galoperet rundt første sving i spidskampen. Kilometeren gik i 12-fart, hvor René Kjær havde fanget vinderhullet med Unstoppable. 

Birger Jørgensen satte sig ud foran Quality Fighter med Asger Molar ud på sidste omgang, hvor Enjoy The Game gik afsted for Steen Juul på bagerste langside. Jan Dahlgaard gik med i samme angreb bag Quality Fighter, men det blev Baxo Epice fra 3. par indvendigt, som blev farligste udfordre til Borups Racing til slut, men Ken Ecce kunne holde sin deltager foran over mål til sejr i tiden 12,3/2000ma. 

- Christian (Clausen, red.) forsøgte at tage en længde på mig fra start, men jeg vidste, at hans har lidt problemer i svingene, så jeg forsøgte at svare op, og det lykkedes heldigvis for mig. Han blev lige ambitiøs nok efter den hårde åbning, men det gik alligevel, sagde Ken Ecce efter sin 2. sejr på dagen. 

BORUPS_RACING 10/10

Borups Racing. Foto: Burt Seeger.

Black Mission fra spids

Thomas Uhrberg spidsede sejren hjem med Steen Juul-trænede Black Mission i Liga 3-finalen, som blev vundet i tiden 13,7/2000ma. 

Han kørte resolut til front med C You Again nærmest, da Knud Mønster gik til ryg på den førende. Flemming Jensen sad udvendigt med Enforalle P, mens Michael Lønborg sad perfekt til i 2. par udvendigt. 

Birger Jørgensen forsøgte at begive sig fremad i sporene midtvejs med Drønviktormolar, men parret blev sat af, hvor Steen Juul og Encore Cloc var næste ekvipage til at gå afsted i sporene. Det bed godt for sig det første stykke vej, men det ebbede lidt ud for Encore Cloc rundt sidste sving, hvor staldens anden deltager Black Mission fortsat havde en del at give af fremme i front. 

C You Again fik pladsen rundt opløbssvinget og forsøgte at tage sig helt frem til Black Mission, men Thomas Uhrberg kunne afvise samtlige angreb ned mod mål, hvor Caviar kom frem indvendigt for C You Again og tog andenpladsen.

- Han føltes fin, og han tog føringen enkelt. Jeg har kørt ham mange gange i Sverige, og han udvikler sig hele tiden. Han har god kapacitet, og han vandt ganske enkelt, sagde Thomas Uhrberg efterfølgende. 

BLACK_MISSION 10/10

Black Mission. Foto: Burt Seeger.

Arn Kronos blev sidste vinder

Kristina Jensen har været hesteholder i vindercirklen denne søndag, og da hun også kunne vinde dagens afsluttende opgør, har hun siddet bag samtlige af dagens vindende ekvipager. Hun styrede i dagens 11. og sidste løb Arn Kronos til sejr efter en fin rejse i 3. par udvendigt undervejs. 

Hun gik afsted i sporene ved indgangen til sidste sving og var hurtigt fremme på ydersiden af den førende Voila og Steen Haagensen. Derfra koblede hun greb på den førende og kunne, på trods af flere gode afslutninger ude i banen fra bl.a. Turbo Day, holde sig foran ved målpassage i tiden 16,6/2060mv. 

ARN_KRONOS 10/10

Arn Kronos. Foto: Burt Seeger.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere