Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation

V65-spil på nytårsaftensdag

Autostart,2_US
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
23. november 2021 8:10

Der er udsigt til ekstra store puljer, når der i år afvikles skandinavisk V65-spil i Aarhus 31. december.

Af Camilla Halldorsson

Traditionen tro starter løbsdagen allerede kl. 11, og bliver dermed en opvarmning til den store V75-omgang, der afvikles på Axevalla fra kl. 13.00.

Der er indgået aftale om, at dansk travsport får V65-omgangen i 2021, mens Norge afvikler V65-spillet nytårsaftensdag 2022. Dermed er der udsigt til stor bevågenhed omkring de danske løb på denne dag i år, fortæller sportschef i Dansk Hestevæddeløb René Jensen.

Rene Jensen ser glædeligt på opgraderingen af spilformen nytårsaftensdag, da man ved søndagens GS75-spil oplevede en fald i omsætning med 3,8 mio. sammenlignet med 2020. Totalomsætningen endte i år på 13,5 mio. kr., hvoraf de 8 mio. kr. var i selve GS75-spillet

 - Vi håber, at det kan være med til at udligne noget af søndagens nedgang, siger René der på GS75-dagen havde besøg af Peter Wallin fra ATG.

- Peter var af den klare overbevisning, at omsætningen sidste år var ekstraordinær høj grundet corona-situationen og bedre placering i forhold til øvrigt skandinavisk spil. Han sagde også, at søndagens tal var i den lidt lave ende, men at man efter GS75-omgangen i 2022 nok bedre kan få en indikation af, hvor omsætningen formentlig vil komme til at ligge, afrunder René Jensen.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere