Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Ponyekvipage udklædt i anledning af Julefræs

Tag familien med på Fyens Væddeløbsbane

Julefraes
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
25. november 2021 12:19

I anledningen af lørdagens Julefræs inviterer Fyens Væddeløbsbane til en hyggelig dag med familien, hvor nysgerrige samtidig kan få en forsmag på, hvad ponysporten er for en størrelse.

Af Camilla Halldorsson

Kom med på staldrundgang, se en hest blive skoet, få en trækketur på en pony eller prøv at sidde i en rigtig sulky bag en modelhest og naturligvis – se de fine ponyekvipager i juleudklædning køre løb.

For første gang benyttes lejligheden til at gøre Julefræs til en ekstern begivenhed. Den måske største sociale begivenhed for ponyklubber landet rundt, som ovenikøbet er afviklet af frivillige kræfter, ser Fyens Væddeløbsbane som et oplagt udstillingsvindue for det særlige fællesskab i ponysporten.

- Vi vil gerne benytte lejligheden for at vise, hvad sporten har at byde på. Ikke blot løbene, men mest af alt fællesskabet og sammenholdet, understreger direktør på Fyens Væddeløbsbane Claus Juncker.

- I tillæg til selve sporten vil man kunne deltage i en række aktiviteter, der alle har en kobling til ponysporten. Aktiviteterne er ikke raketvidenskab, men en måde at pirre nysgerrigheden omkring sporten og gerne knytte de besøgende tættere på.

PonytraekOplev ponysporten med de forskellige børneaktiviteter - krydret med lidt julehygge. Der er gratis entré. Foto: FVB

Fyens Væddeløbsbane har i samarbejde med Dansk Hestevæddeløb spredt budskabet via annoncer på sociale medier og i Ugeavisen Odense. Og ud fra mængden af interaktion på opslagene tror direktøren på, at denne første udgave af Julefræs for udefrakommende vil blive en succes og lokke en del besøgende til.

Dagen starter kl. 11.30 med åbningstale fra Rådmand for Odense Kommunes børn- og Ungdomsforvaltning. Løbene og børneaktiviteter starter kl. 12.00. Der er gratis entré. Se det komplette program på Fyens Væddeløbsbanes Facebookside.

Læs også: Fantastisk opbakning til årets Julefræs

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere