Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Et af ponysportens højdepunkter - Julefræs. Foto: Gorm Johansen.

Stor tilslutning til Julefræs

Julefraes 21
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
30. november 2021 9:45

Julestemningen ramte lørdag Fyens Væddeløbsbane, hvor ungdomssporten traditionen tro afsluttede sæsonen med et velafviklet og stemningsfyldt Julefræs. Rekordmange så med på Fast Track.

Af Camilla Halldorsson

Forventningsfulde børn og frivillige kræfter tog forskud på julehyggen, da Julefræs i lørdags blev afviklet for syvende gang. Stemningen var i top, da deltagere og tilskuere kunne samles omkring Fast Track-studiet og julehyggen ved Vaskehuset og samtidig være tæt på staldområdets aktivitet.

Jf

Store felter og spændende opløb. Foto: Gorm Johansen.

Også afviklingen af løbene blev en storløbsdag værdig, idet nogle ekstra åbne propositioner gjorde, at løbene blev sammensat med store felter.

- Det er noget af det, som børnene fremhæver. At det har været nogle spændende løb med fede opløbskampe og super stemning. Og så Krydret med et gaveorgie uden lige, fortæller en af grundlæggerne af Julefræs, Birgitte German Johansen, der fremhæver den positive stemning hos deltagere og forældre som et af dagens højdepunkter.

Høje seertal

Men ikke kun på væddeløbsbanen blev arrangementet en succes. Produktionsselskabet bag Fast Track, STV, havde sørget for, at Julefræs kunne følges live via Fast Track-playeren og Sportsboxen, hvilket rekordmange havde gjort brug af. I alt har ca. 4500 IP-adresser set med, og dermed ligger Julefræs blandt nogle af årets mest sete løbsdage – også blandt stortravet. Se eller gense udsendelsen her.

Image6

Det sociale er i højsædet til årets Julefræs. Foto: Søren Aaen. 

Gaver fra sportens profiler

Arrangementet nød godt af stor opbakning i form af sponsorater af forskellig art, men også gaver fra sportens øvrige aktører, der virkelig var med til at sætte kolorit på gavelodtrækningen. Blandt andet kunne man vinde en dag med Danmarks bedste travhest Extreme, René Kjærs dragt, som han vandt første championat med, en guldbelagt derbysko fra Festival Of Speed og en hjelm fra Johan Untersteiner.

Jf2

Den rutinerede Fast Track-reporter Søren Aaen styrede gavelodtrækningen med hård hånd sammen med Max Nissen. Her skal vinderen af Festival Of Speeds derbysko findes. Foto: Gorm Johansen.

Dommertaarn

 Udsigt fra dommertårnet. Foto: Jens Rønnow.

Image0

Trods sygdom var en af Julefræs' frivillige, Palle Vennekilde, med digitalt.

Se flere billeder via Fyens Væddeløbsbanes fotograf, Gorm Johansen, her.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere