Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Red Cactus vandt Svensk Galop Derby for Eduardo PedrozaFoto: Stefan OIsson

Red Cactus i Gruppe 2-løb lørdag på Meydan

Red Cactus 7200
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
03. marts 2021 15:06

Klampenborg-træner Bent Olsen gør lørdag sin sidste start i Dubai denne vinter, når Hard Spun-sønnen Red Cactus starter i Gruppe 2-løbet Dubai City Of Gold.

Af Henrik Brendholdt

Det blev for en uge siden til en godkendt sjetteplads for den Lone Kaj-Nielsen-ejede hingst, som der gjorde sin første start i ni måneder.

Lørdag eftermiddag stiller Red Cactus til start i et Gruppe 2-løb, hvor syv heste skal dyste om en samlet præmiesum på 1,4 millioner kroner.

Red Cactus Anden I Dubai 6220Red Cactus var en flot anden på Meydan i fjor.

Distancen er 2410 meter, som er den samme som Red Cactus for to år siden vandt Svensk Derby på. Lørdagens løb på Meydan foregår på græs, og Red Cactus rides af Elione Chavez.

- Jeg synes, han gik meget pænt senest. Det var efter lang pause og efter de træningsforhold vi har haft.

- Jeg ville gerne have haft en uge mere inden løbet, men hvis løbet sidst har gavnet ham, så vil han gå et godt løb. Han er en utrolig hest, som dog møder endnu hårdere modstand denne gang. Vi håber på en præmie, fortæller træner Bent Olsen, som grundet coronarestriktioner ikke er i Dubai denne vinter.

- Det da møgirreterende, men sådan er verden nu. Det bliver sidste start for Red Cactus i Dubai, og han rejser herefter hjem ligesom mine to andre heste.

Red Cactus 1250 X3I 2019 vandt Red Cactus Svensk Derby i sikker stil. Foto: Svensk Galopp.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere