Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Første ben i Juul/Jørgensen-doublen - Indi di Quattro - 12. februar 2021Foto: Hesselborg Foto

Morten Juul med A-kæden på Åby

Indi Di Quattro 210212
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
31. marts 2021 10:00

Skivetræner Morten Juul læsser i dag transporten med fem af staldens bedste heste, hvor Birger Jørgensen kører alle fem gange. De bedste chancer er på forhånd Express A P og Indi di Quattro, der møder henholdsvis Dream Kåsgård og Cadiz med Flemming Jensen. Også Morten Melin er på plads i Göteborg med to heste.

Af Kim Nielsen

Onsdag er lige med V86-dag, og ud over Solvalla er det denne onsdag Aaby Travet, som afvikler fire V86-løb. Der er ni dansktrænede heste til start på løbsdagen, hvor Morten Juul kan få en indbringende dag med i alt fem heste til start.

Programtipperen har givet vindertippet til to af hestene fra Team Morten Juul. Sjovt nok har såvel Express A P som Indi di Quattro trukket spor 1. I begge løb er Flemming Jensen tippet som anden med hans to deltagere Dream Kåsgård og Cadiz, og de har begge trukket spor 3. Så det ligger måske et par tvillingspil med 1-3 og venter til de danske spillere.

Morten Juul har også sejrsslugeren Hunter Dragon med, og den skal ud over 2.640 meter, hvilket den før har vist, at den klarer. Den sejrede senest på Jägersro og har også en fremtrædende chance denne gang. De to sidste heste er Lluc Boko og Trophy Spring, hvor sidstnævnte har trukket det fine spor 2, så på nær Lluc Boko’s nummer 11, så kan træner Morten Juul ikke klage over lodtrækningen denne gang.

Endelig er amatørtræner Morten Melin på plads med Global Affinity og Quiz Roc, der køres af henholdsvis Birger Jørgensen og Thomas Uhrberg.

Liste over de dansktrænede heste til start på Åby:

1. løb – 2.160 m volte – kl. 18.27
13 Global Affinity – Birger Jørgensen (Morten Melin)

3. løb – 2.140 m auto – kl. 19.15
11 Lluc Boko – Birger Jørgensen (Morten Juul)

5. løb – 2.140 m auto – kl. 20.02
2 Trophy Spring – Birger Jørgensen (Morten Juul)

6. løb – 1.640 m auto – kl. 20.30
1 Express A P – Birger Jørgensen (Morten Juul)
3 Dream Kåsgård – Flemming Jensen

7. løb – 2.140 m auto – kl. 20.52
1 Indi di Quattro – Birger Jørgensen (Morten Juul)
3 Cadiz – Flemming Jensen

8. løb – 2.640 m auto – kl. 21.15
6 Hunter Dragon – Birger Jørgensen (Morten Juul)

9. løb – 2.140 m volte – kl. 21.40
10 Quiz Roc – Thomas Uhrberg (Morten Melin)

Baneprogram til løbene på Åby kan hentes her:

 

 

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere