Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Slide So Easy var overlegen i travliga 1-løbet på grand prix-dagen 2020Foto: Ole Hindby

Flemming Jensen favorit med begge sine V75-heste

Slide So Easy 050720
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
06. marts 2021 10:00

Flemming Jensen har sine to esser Slide So Easy og Billi Time med til Åby Travet i dag, hvor spillerne har gjort begge de danske hest til favoritter i lørdagens store stregspil. I alt starter syv dansktrænede heste inden for V75-spillet.

Af Kim Nielsen

Åby Travet i dag vært for ugens V75-omgang, hvor de danske farver er repræsenteret i fem af de syv afdelinger. De største chancer ligger umiddelbart hos Flemming Jensen, der har trukket det fine spor 1 til Slide So Easy i Algot Scotts Minne – dagens løb i gulddivisionen. Distancen er 1.640 m auto, og her lørdag morgen har spillerne afkrydset Slide So Easy på 37 % i V75-spillet. De værste konkurrenter ser ud til at være Floris Baldwin med Magnus A Djuse og Pacific Face med Guiseppe Lubrano.

Endnu større favorit er Flemming Jensen lidt senere på dagen, hvor også Billi Time har trukket spor 1. Medens Slide So Easy er hurtig fra start, og har gode chancer for at forsvare spidsen fra indersporet, så har Billi Time ikke den samme starthurtighed. Så her gælder det for Flemming Jensen om at komme ud i andet spor tidligt i løbet.

Den er afkrydset på 42 % i V75-spillet i Klass I-løbet, hvor Nuoba Mom med Carl Johan Jepson er klar næstfavorit med den tidligere Jeppe Juel-trænede Don Cash som tredjefavorit. Blandt Billi Times modstandere er ligeledes danske Bugsy, der med sin træner Ken Ecce i sulkyen har trukket spor 11. Den er en af løbets mindre chancer.

Billi Time 210212

Billi Time ved sin seneste sejr i Aalborg. Foto: Hesselborg Foto.

Diamantstoet med to danske heste

 I Sverige køres hoppeløbsserien Diamantstoet løbende. For nylig var Thomas Bonde-trænede Lorelei Marie et en sejr i et forsøg med i den seneste finale, hvor den sad lukket totalt inde og aldrig fik chancen. I dag prøver den atter lykken i en indledende afdeling. Denne gang sker det dog fra 20 m tillæg, hvor den med Thomas Uhrberg i sulkyen har trukket indersporet i anden volte.

Også danske Emma D prøver chancen i dagens indledende afdeling af Diamantstoet, hvor den til gengæld er kommet i skammekrogen med spor 14 blandt de 15 startende hopper. Træner Lindhardt Jensen har engageret kusketalentet Victor Rosleff til dagens opgave, og i går bragte vi her på siden en omtale af Emma D’s sæsondebut, som kan læses her:

Løbet har en meget stor favorit i Lyckans Cash med Örjan Kihlström afkrydset på omkring 50 %. Lorelei Marie er med i en gruppe på tre hopper, som spillerne tror meste på efter favoritten. Emma D er derimod en af løbets mindre chancer.

Morten Melin-trænede Quiz Roc med Thomas Uhrberg og Bo Westergaards Zaffiro Jet er de to sidste dansktrænede heste på dagen, hvor sidstnævnte med Nicklas Korfitsen i sulkyen på papiret er den bedste chance af de to.

Liste over de dansktrænede heste til start på Åby:

1. løb – 1.640 m auto – kl. 15.45
7 Onceforall Face – Iina Aho (Jeppe Juel) – UDGÅR

6. løb – 2.140 m volte – kl. 16.42
4 Lorelei Marie – Thomas Uhrberg (Thomas Bonde)
14 Emma D – Victor Rosleff (Lindhardt Jensen)

7. løb – 1.640 m auto – kl. 17.05
1 Slide So Easy – Flemming Jensen

9. løb – 2.140 m auto – kl. 17.50
1 Billi Time – Flemming Jensen
11 Bugsy – Ken Ecce

10. løb – 2.140 m voltestart – kl. 18.20
3 Quiz Roc – Thomas Uhrberg (Morten Melin)

11. løb – 1.640 m auto – kl. 18.42
1 Zaffiro Jet – Nicklas Korfitsen (Bo Westergaard)

Baneprogram til løbene på Åby kan hentes her:

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere