Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Sportens organisationer sætter fokus på sportens kultur og værdierFoto: Burt Seeger

Sportens organisationer: Vi skal værne om den gode kultur

Stop Det WEB SH Groen
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
04. maj 2021 20:02

Den samlede hestevæddeløbssport sætter fokus på sportens kultur og værdier med en STOP DET-kampagne og etablering af whistleblowerordning.

’En god samtalekultur og ordentlig opførsel med respekt for hinanden og den enkeltes grænser udgør fundamentet i vores sport’, sådan indledes beskrivelsen af den gode kultur i trav- og galopsporten.

Forbundene, samt arbejdsgruppen Kulturgruppen med repræsentanter fra DTC, DG og DHV, har gennem længere tid arbejdet på en tidssvarende version af sportens værdisæt, der har for mål at styrke sporten internt og eksponere sportens unikke fællesskaber eksternt.

Fokus er på respekt og dialog hinanden i mellem, og påvirket en af tidens største samfundstendenser, gælder det både adfærd på væddeløbsbanen eller kontoret – men også i den digitale verden som fx på sociale medier.

Tag medansvar og italesæt dårlig opførsel

Kampagnen skal ses som en appel til, at vi hver især tager medansvar for vores sport, og siger fra overfor opførsel, der strider imod den gode kultur. Ligemeget om det foregår i stalden eller bestyrelseslokalet påpeger foregangsmændene bag tiltagene, Nick Elsass og Egon Jensen, bestyrelsesformænd i henholdsvis Dansk Galop og DTC. 

  - Vi er rigtig mange, der finder stor glæde i vores sport. Rummeligheden og mangfoldigheden, at vi mødes på tværs af alder, køn, social baggrund osv. Det skal vi bevare. Og det er vigtigt at sige, at vi overordnet set har en god kultur i sporten, siger Egon Jensen, og fortsætter:

  - Men dårlig opførsel kan afskrække andre, og dette initiativ skal ikke ses som om, at vi som forbund vil komme og pege fingre. Det er et opråb om, at vi siger STOP DET til hinanden.

Sportens følgere vil blandt andet møde STOP DET-kampagnen i form af plakater og informationsskriv på væddeløbsbaner og i organisationerne.

Retningslinjer for den gode kultur i sporten

  • Respekter andres holdninger, selvom de afviger fra din egen
  • Gå direkte til kilden, hvis du er utilfredshed med noget
  • Søg altid dialogen før konflikten
  • Tal altid pænt - vi accepterer ikke en grov tone
  • Tænk over, hvad du skriver på nettet og sociale medier
  • Krænkende handlinger, herunder mobning, chikane eller seksuelle tilnærmelser såvel fysisk som verbalt, accepteres ikke

Whistleblowerordning iværksat

Et led i arbejdet for den gode kultur er etableringen af en whistleblowerordning. Herigennem kan oplysninger om alvorlige forhold, der har betydning for sportens virke og omdømme, pr. dags dato indberettes. 

Ordningen er et udtryk for en ansvarstagen fra den samlede sports ledelse, hvor man vil sikre, at man trygt kan være en del af en væddeløbssport, hvor krænkende handlinger på ingen måde accepteres, påpeger Nick Elsass,

- Denne ordning er muligheden for at komme på forkant med nogle ting, som vi ellers ikke ville have haft kendskab til. Det skal være med til at beskytte menneskerne i sporten, og dermed sporten.

Whistleblowerordningen varetages af en uvildig instans, og indberetningen kan foregå anonymt. Den videre behandling af sagen foretages af advokat Pernille Sonne, der ligeledes er whistleblowerordningens kontaktperson. Læs mere om etableringen af whistleblowerordningen.

 ---

Se Kulturgruppens beskrivelse af Den gode kultur i trav- og galopsporten og STOP DET-plakaten.

Kontaktpersoner for den samlede kulturkampagne er Egon Jensen (formand@dtc.dk) og Nick Elsass (nick.elsass@gmail.com).


På vegne af den samlede hestevæddeløbssport.

Dansk Galop, Dansk Travsports Centralforbund,
Dansk Trav og Galop Union og Dansk Hestevæddeløb  

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere