Dansk Hestevæddeløb

Mobile navigation
Rikke Christiansen ved en tidligere sejr på Charlottenlund TravbaneFoto: Kim Gudmand

Nye gamle navne sluttede DM-dagen af

Negresco Rikke Christiansen 050217
Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter
04. juni 2021 20:15

En flot DM-dag med god sport hele vejen igennem sluttede med sejre til to kuske, der for mange år siden erhvervede licens, men som ikke har kørt over en årrække. 

Af Mikael Due Lund

Dagens Amatørløb under 130.000 kr. havde mange galoperende heste. Den der klarede sig bedst igennem var Rikke Christiansen med formstærke Dazzling Diamond, der fik den udvendige position hele vejen. Ikke desto mindre var den Ditte Howard-trænede vallak klart bedst til slut, og forsvandt bare væk til let sejr i 1.15,7a/2000 meter.

For bornholmsk-fødte Rikke Christiansen var det første sejr siden juli 2017, hvor hun sejrede med Sinus Vang. Den dyrlæge uddannede kusk har haft licens siden 2004, hvor hun vandt flere løb med Hannibal Skovkilde på fødeøen.

I dag kører hun færre løb, men kunsten af sætte fart i heste mestrer hun stadig.

Det afsluttende Handicap gav også sejr til et velkendt navn, som dog kom med friske laurbær fra seneste start. NFT kusken Jan Nielsen havde inden dagens start vundet med Nikita Montoya sidste løbsdag på Falster. I dag fortsatte han den gode stime med familiens Chic Summer, der kunne sejre efter føring fra start til mål i 1.17,5/2000 meter.

Inden Jan Nielsen indløste licens igen i denne sæson var hans sidste optrædender i sulkyen tilbage i 2012.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs vores cookie- og privatlivspolitik ved at klikke her.

Læs mere